Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - April - Gerson Trier: Anarkismen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
316
Anarkismen.
at noget Samarbejde var muligt Man skiltes uforsonede, og siden
er Svælget kun blevet dybere.
Bakunin havde 1873 trukket sig tilbage fra aktiv
Virksomhed til en Villa ved Lago maggiore, som hans Ven Gafiero havde
givet ham. Han døde i Bern den 2. Juli 1876. Det er i de
romanske Lande, at hans Ideer først har fundet Anklang og har
spredt sig videst.
n.
I Italien, hvor Bakunin begyndte sin Propaganda i 1865,
fandt han en udmærket Jordbund for sine Ideer. Hele Landet
var gennemvævet med hemmelige og aabenlyse Foreninger, og
Folkets Elendighed er der større end de fleste andre Steder i
Europa. Det er ikke for intet, at Italienerne i Frankrig og andre
Nabolande optræder som en Slags europæiske Kinesere og
underbyder deres indfødte Klassefællers Løn til et Lavmaal, disse aldeles
ikke kan friste Livet ved; thi fra deres Hjemland er de vante til
de elendigste Levekaar: Sultekost, Hundeføde, svinsk
Halvnøgenhed i de usleste Pjalter, dyrisk Sammenstuvning i de værste
Huller eller den aabne Himmel som eneste Tag. Plinius den
ældres Ord om, at de store Godser er Italiens Ødelæggelse, er
bandhed en Gang til. Der er Godser, hvor der i Saaningens eller
Høstens Tid anvendes indtil fire Tusind Arbejdere, som udfører
Markarbejderne paa militær Vis. I Rækker, hundrede Mand høj,
gaar de frem med Plovene under Kommando af beredne
Opsynsmænd, Nutidens raa Slavefogder. Arbejderne bor ikke paa Godset,
men kommer derud fra Byerne, slæbende deres Familier med sig,
og anbringes saa i usle Skure, udsatte for Vind og Regn, efter
at de ofte har slidt fra tidlig Morgen til sent paa Dagen i den
glødende Solvarme. Resten af Aaret beholdes der kun et Par
Hundrede Mand til at besørge Arbejdet paa disse store
Strækninger, medens de sumpige Egne er overgivne til Okse- og
Bøffelhjorde, som paa enkelte Godser kan tælle mange Tusinde
Høveder. Indtægterne af disse uhyre Ejendomme bortødsles i
overdaadig Pragt i Italiens store Stæder; Ejerne ser Arbejderne
aldrig noget til; Godserne bestyres af Forvaltere, der skal skaffe
Penge til Veje og derfor holder Svøben over Forpagterne, som
lader Udsugningen gaa videre ud over Arbejderne. Naar de
er komne hjem igen til Byerne, lever Arbejderne i snavsede
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
