Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - April - Gerson Trier: Anarkismen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
320
Anarkismen.
brydelsen var en Tale, han havde holdt. Denne Dom forekom
dog den civile Kassationsret for grov, og den omstødte den.
I Spanien begyndte Bakunin, støttet af italienske og
spanske Venner som Fanelli, Sentinon, Friscia og Alerini i
1867 sin Propaganda. Hans anarkistiske Ideer blev modtagne
med Begejstring og udbredte sig hurtig. De mange
revolutionære Bevægelser og voldsomme Omskiftelser, der i
Aarhundredets første Halvdel havde rystet Landet, og hvorfor netop
den Gang Isabellas Trone ramlede sammen, gjorde Spanierne let
modtagelige for den mest revolutionære Form af Socialismen,
hvis Forestillinger om et statsløst Samfund, bygget paa
uafhængige, men samvirkende Kommuner, fandt Genklang i de
udbredte separatistiske Følelser, der kræver Spanien opløst i en
Række federative Republiker. Spanien er ikke noget Fabrikland
som Belgien eller England, men de franske socialistiske Systemer
fra før 1848 fandt tidlig Talsmænd der1), og i den sydlige Del
af Landet genfinder vi de samme Landboforhold som i Italien,
de umaadelige Godser med Tusinder af omvankende og
ejendoms-løse Landarbejdere. Ogsaa fandtes der i Spanien inden 1867
Arbejderorganisationer og EI Obrero (Arbejderen), et
Arbejderblad, som vel ikke endnu var socialistisk, men som snart kunde
blive det. I 1868 sendte Internationale Delegerede til Spanien,
og Arbejderne sluttede sig i Massevis til Forbundet; allerede Aaret
i Forvejen var der dannet en Sektion i Barcelona med La
Federation som Organ; nu dannes der en Centralsektion i Madrid, og
F. Mora og Morago udgiver La SoUdaridad. Trods
Politiforfølgelserne, som nu begyndte, talte ved Enden af 1869 Forbundet
195 Sektioner med over 20,000 Medlemmer, og denne
Tilstrømning fortsattes i 1870—71. Samtidig førtes der en forbitret
Kamp mellem Bakunins og Internationale-Generalraadets
Tilhængere. Pariserkommunen hilstes med Begejstring, og Frygten
hos de konservative og herskende Klasser for, at en lignende
Bevægelse skulde bryde ud i deres eget Land, var stor.
Hele Landet over, men især i Catalonien, udbrød deri
Løbet af 6 Maaneder over et halvt Hundrede for Arbejderne
sejrrige Strejker. En Taler i Cortes erklærede forfærdet, at man
inden lang Tid maatte være forberedt paa en Generalstrejke og
l) Se B. Malon, Le Socialisme en Espa^ne i Revue socialiste, Maj 1889.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
