Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - April - Karl Madsen: En Kunstner-Monografi
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
330 . En Kunstner-Monografi.
gaa videre frem paa Sandhedens Vej, at jeg maa blive et godt
og nyttigt Menneske*.
Købke fulgte Eckersbergs Raad og gode Lære, men var
friskere og modigere end sin Mester, hos hvem Naturstudiet altid
er mærket af anstrengt Bekymring. Købkes ypperlige Portræter
og Portrætstudier er langt friere og livfuldere i Opfattelsen og
Holdningen, langt dristigere og kækkere i den maleriske
Behandling end Eckersbergs. Jeg tror sikkert, at Købke for nogle af
disse Fortrin staar i Gæld til en gavnlig Paavirkning fra den
længe med megen Uret oversete eller uglesete C. A. Jensen, hvis
Portræter netop i Købkes Ungdomsaar tiltrak sig stor
Opmærksomhed ved den livfulde Opfattelse og ved det ualmindeligt kække
maleriske Foredrag. I senere Aar udartede dette ofte til det
rutineret forfløjne; i øvrigt kan de senere Portræter undertiden
baade ved Lyder og Dyder — ogsaa Lyderne i Farven — minde
om Mester Frans Hals. C. A. Jensen var uhyre produktiv; i
Tiaaret 1826—1835 udstillede han paa Charlottenborg, foruden
6 Kopier og nogle Skitser, 115 Portræter. Høyen var ikke nogen
stærk Beundrer af C. A. Jensen og har vistnok gjort ham en
Del Uret, men skal dog have indrømmet, at han havde haft en
heldig Indvirkning paa Købke. Der er i Thorvaldsens Museum,
i den Stue, hvor Thorvaldsens Møbler er anbragte, Lejlighed
til at sammenligne C. A. Jensens Portrætstil med Eckersbergs; det
synes mig klart, at Købke gaar betydeligt nærmere til den første
end til den sidste. Denne Opfattelse har ikke været Hannover
ukendt, men han deler den aabenbart ikke, nævner end ikke
C. A. Jensens Navn i sin Bog. Paa dette Punkt synes han mig
at have Uret.
Der er ogsaa i Kritiken af Købkes Billeder Enkeltheder,
hvor jeg ikke formaar at dele hans Anskuelse, saaledes Resultatet
af hans Sammenligning mellem Studiehovedet og det lille Billede
af den forhenværende Sømand og senere Cigarsælger. I Billedet
af Gigarsælgeren viser denne Hædersmand sig efter mit Skøn
ingenlunde „tilsyneladende uiagttaget og overladt til sig selv*, men
er netop opstillet og figurerer som Model, endda en Model, som
kun med aabenbar Anstrengelse kan holde Stillingen for Hovedet
og for Kroppen. Der er ganske vist en „Nuance mellem Dybden*
af de to Karakteristiker, men mig forekommer unægteligt
Studiehovedets Karakteristik at være den dybeste. Nogle af de Por-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
