Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - April - Edgar Collin: To Breve fra Brødrene Kierkegaard
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
337 To Breve fra Brødrene Kierkegaard.
reistes Overveielse om det, tilraadte eller bifaldt jeg, at det skulde
tilbydes Emil Boesen, med hvem jeg intet Forhold havde, medens
S. havde staaet ham meget nær og det endnu under sin Sygdom
og sine sidste Dage, men han undskyldte sig. Saa laa Sagen
igjen. Og først i Aaret 1857 eller 58, — jeg husker ikke hvilket, —
da jeg engang fra Aalborg besøgte Kjøbenhavn formaaede Din
Fader mig til at modtage samtlige Manuskripter — derved dog
en passant bemærket, at nogle faa Nr. paa din Fortegnelse over
dem, deriblandt et, der personlig angaaer mig, ikke forefandtes
ved Modtagelsen her, — af hvilke jeg i 1859 udgav et (Rapporten
til Historien), der efter den Afdødes Mening, saavidt jeg saae,
skulde udgives, og det med diplomatisk Nøiagtighed.
Heraf fremgaaer da to Ting. Først, at en eiendommelig,
uforudseelig Førelse, hvori jeg kun kan see et Kald, har gjort mig
til den, i hvis Haand Samlingen er, efterat jeg oprindeligen var
nærmest til den, men uden mindste Forbehold havde ladet den
komme i Hænder, hvorfra den kunde været og maatte ventes dels
adgivet dels aldrig mere tilbagevendt til mig: jeg har skullet,
hvad jeg hverken ønskede eller vilde, og hvad jeg fra først af
maatte synes vis nok paa ikke at komme til. Om nu dette
betyder, at jeg skal udgive eller tilbageholde eller, som hidtil min
Forestilling vel nærmest har været, ingen af Delene ubetinget, og
alt paa nærmere Anledning, det har jeg Intet imod at overlægge
navnligen med Dig, skal vel ogsaa nedenfor berøre noget
Did-hørende. Men for det Andet følger af det berørte Faktiske, at,
selv om aldrig Noget blev udgivet af mig, kan der ikke med Rette
tales om, at jeg benytter „den tilfældige Chance, jeg er kommet i
Besiddelse af, ligeoverfor ham i en aandelig Strid*. Kun een Gang
udtalte jeg mig offenligen udførligere imod, hvad han paastod, og
det var nok ved den Tid, da han havde sigtet alle Præster uden
Undtagelse blandt Andet som Gavtyve og paastaaet, at
Christendommen ikke længere var til. Jeg blev syg, inden jeg fik dette
Foredrag optegnet, og Søren blev syg, inden jeg kom mig, og med
hans Død bortfaldt da ialtfald enhver Udgivelse af det, saa
Forholdet er det, at han i en Aarrække alene af os to havde Ordet
i Literaturen, før jeg een Gang mente at turde sige imod, og at
han beholdt Ordet derefter i Literaturen, uden at mit Foredrag
kom videre end til en Kreds af Præster i Roskilde Convent, en
Kundgjørelse han med sin Ringeagt for Præsteconventer, der var
gammel hos ham, nogenlunde maatte ansee for det samme som
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
