Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Maj - Georg Brandes: August Strindberg
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Anglist Strindberg.
343
Han har vel nogle Egenskaber tilfelles med Ibsen: det
bitre, det mistroiske, det skærende, den uforsagte Samfundskritik.
Dog ligner han ham slet ikke. Ibsen er rent Digter og har næsten
kun udtalt sig i den upersonlige, dramatiske Form, Strindberg er
en Polyhistor, dilettantkyndig, undertiden næsten fagdygtig, i talrige
Videnskaber og Sprog; han har et Begreb om Geologi og Kemi, om
Statsvidenskab og Havedyrkning, har historiske Kundskaber —
har bl. a. skrevet det svenske Folks Historie — og forener med en
vis Frilufts-Kultur sin Biblioteks-Medhjælper-Dannelse. Denne sidste
har givet ham Indblik i saa fjerne Sprog som Kinesisk og i saa
specielle historiske Forhold som Sverigs til Kina og de tatariske
Lande; et af hans lærde Arbejder derom er blevet læst i Acaclémie
Jnscriptions et Beiles-Lettres i Paris.
En saadan Ballast af mangesidig Kundskab kan ingen norsk
Digter opvise. Denne Ballast har imidlertid ikke givet Strindbergs
Sind den Ligevægt, som trods al Pessimisme Ibsens ikke mangler.
Henrik Ibsens aandelige Liv indeholder store Forskelle og
Modsætninger, men der er ikke nogen Uro eller Slingring deri.
Strindbergs er rigt paa urolige Omvekslinger.
Ikke at det indeholder Omslag af den Art, der er saa
hyppige i dansk Litteratur. Her er den typiske Gang i det offentlige
Liv jo den, at Ynglingen begynder med en naiv og hidsig
Radikalisme, derfor af Samfundets Vægtere bliver klemt en Smule
imellem deres Skjolde, og saa snart disse hurtigt har presset
Omvæltningslysten ud af ham, med værdig Alvor erklærer sig for
modnet.
Hos Strindberg veksler, undertiden temmelig bråt, de
aandelige Synspunkter. Han slaar ikke som de ringere Aander om i
Forhold til enkelte Personer, men til Ideer, til historiske Magter.
Længe har han været lidenskabelig Forkæmper for de lavere
Klasser mod de højere, for Ligheden mod Uligheden. Saa blev
han Bekæmper af Underklassen som en Pariakaste, Stempler af
den som Tschandala, Skildrer af den store Begavelses Martyrium
i et Samfund, hvor Middelmaadigheden er bleven Hersker, opfyldt
af Overbevisning om, at Lighed er umulig og uønskværdig, aldrig
har eksisteret og aldrig kan gives. Aaringer igennem havde han
i Litteraturen været Talsmand for Folket o: for de forenede svage
og smaa. Saa kom den Tid, hvori han forfægtede den stærkeres
Ret og ikke nærede Rædsel for noget som for de svages Tyranni.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
