Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Maj - Georg Brandes: August Strindberg
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Anglist Strindberg.
345
disse Dage: det er I Kvinder, som er Samfundets Støtter. I
Virkeligheden fremtræder de i Skuespillet som intet ringere.
Overfor denne romantiske Kvindedyrkelse, som enkelte gode
og fine Kvinder smilte af, men som de indbildske og fripostige
havde taget til Indtægt, var Strindbergs Protester i og for sig
ingenlunde af det onde. Det var dog øjensynligt ikke den, som
foranledigede dem. Omslaget hos ham foraarsagedes uden Tvivl
dels ved personlige Erfaringer, dels ved de overdrevne Fordringer,
som enkelte Kvinder og enkelte af dem inspirerede Mænd paa
deres Vegne stillede til Manden; saaledes gennemførtes i Sverig
det lidet retfærdige Lovforslag om gift Kvindes udelukkende
Ejendomsret over alt, hvad hun erhverver. Det afgørende Lod i
Vægtskaalen kastede adskillige skrivende og talende Kvinders
mandsfjendtlige Holdning. Strindberg nøjedes ikke med energisk
at imødegaa dem, end mindre med en dog nærliggende
humoristisk Opfattelse af dem; han lod deres Holdning blive
bestemmende for sin egen. Han slog ind i de barskeste og vredeste
Kvindesagskvinders Tonart og blev efterhaanden saa betagen af
en eneste Grundtanke, at hans Livsanskuelse næsten kunde
udtrykkes i den ene Sætning: Kvindekønnet er Fjenden. Og han er
endnu ikke bleven træt af at male Kvinden overlistende,
ødelæggende, nedbrydende Manden: Manden er stærk og ædelmodig,
derfor ikke paa sin Post. Kvinden er klog i det smaa, listig,
løgnagtig og lav i sin Herskesyge. Samler Manden sig ikke nu,
bukker han endegyldigt under.
Had og Krig mellem Folkeslag — det er en sørgelig Ting.
Racehad og Racekrig er dummere og sørgeligere. Men Had og
Krig mellem de to Køn, de to Halvdele af Menneskeslægten —
lad os nu være Mennesker, siger Papegøjen i Andersens Historie.
Man maa imidlertid ikke tabe af Syne, at det ikke er
Strindberg, som gjorde Begyndelsen eller erklærede Krigen.
Hærskrigene havde allerede længe gjaldet mod Mændene fra den af
en norsk Forfatterinde saakaldte „de stummes Lejr" og enkelte
vrede Damer tog saa galt og latterligt paa Veje, at det var
tilgiveligt om en Poet, der lever og omkastes i Stemninger, en Gang
følte Trang til at optage deres Stikord og behændigt dreje disse
Stikord mod de forbitrede Forkæmperinder.
Disse plejede f. Eks. at klage højlydt over den dobbelte
Morallov, som tilsteder Manden alt og Kvinden intet. Strindberg
skrev: „Kvinden har opstillet to Morallove: en for Mand og en
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
