- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 11 (1894) /
354

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Maj - Georg Brandes: August Strindberg

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

354 August Strindl>erg.

for Manden og Moderkærligheden som fordærvelig for Barnet.
Stykket kunde, lige modsat „Ridder Bengts Hustru44, betegnes som
et Indlæg for Mandens Ret til at eje sig selv; men i øvrigt vilde
man gøre det blodig Uret ved at sammenligne det med det
tidligere Stykke. Der er noget evigt i „Faderen44, en uforglemmelig
Psykologi af Kvindens særligt feminine Svagheder og Laster.
Ensidigheden deri er skærende og grel, men, hvad vi her ser, er en
Side af Livet. Henimod Slutningen afløses Sandsynligheden af
en vild Symbolik; men Symbolet, vi ser, den af Kvinden
nedbrudte geniale Mand i Spændetrøjen, er som Sindbillede gribende
sandt, om det end som Begivenhed næppe er muligt. Styrken af
den Harme og det Had, som har frembragt Dramaet, imponerer.
Det Angestraab, denne Tragedie er, bliver liggende i Erindringen,
griber og forfærder, saa dybt følt og velbegrundet var den
Sindslidelse, der har udstødt Skriget.

IV.

Samlingerne Giftas I og i/, af hvilke den første er bedst,
den sidste skødesløsest og mest paradoksal, slutter sig paa en Maade
til „Faderen44, idet de snart med bittert Vid, snart med lystig
Cynisme varierer det disharmoniske Tema, Mand og Kvinde som Par.

Om Ægteskabet, baade Nutidens og Fortidens, findes i
Giftas I værdifulde Tanker. Strindberg har Øje for Spørgsmaal
og Vanskeligheder, som de danske Skribenter om dette Emne, fra
Sibbern og Søren Kierkegaard til den anonyme Forfatter af
Bogen „En Livsanskuelse, grundet paa Elskov44, har savnet Blik
for eller er gaaede udenom. Men i sin Definition af Ægteskabet er
han som sædvanligt selvmodsigende. Hvis han ligefrem havde
sagt: „Ægteskabet strider mod Naturen, men stemmer med
Kulturen44, saa var det en Mening som en anden, der lod sig forsvare
og angribe. Ligesaa, ifald han havde sagt: „Ægteskabet stemmer
med lavere Kulturtrin, men svarer ikke mere til de højere.44 Men
Strindberg, der uafbrudt tumler med Begreberne Natur og Kultur,
taler i samme Aandedræt om Ægteskabet som Kulturprodukt og
om Naturens Mening med det.

Ægteskabet, skriver han, er en af rent praktiske Grunde
opfunden Institution. — Det er da timeligt Menneskeværk. Ikke
des mindre forklarer han umiddelbart derefter, at Naturens ecige
Mening med Ægteskabet, det er Børnene. Dette lader sig ikke
forstaa. Sæt, en betegner Kongedømmet som en af rent prak-

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 03:41:56 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1894/0360.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free