Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Maj - Georg Brandes: August Strindberg
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Anglist Strindberg.
355
tiske Grunde opfunden Institution. Kan han da tale om „Naturens
evige Mening" med det? Nej, et af to. Og hvorledes erfarer vi
Naturens Mening? hvor er Oraklet?
Strindberg sætter her Kulturmennesket og Naturmennesket
uiod hinanden. Det første er unaturligt, det sidste har Ret.
Han følger her som i meget andet paa dette sit Udviklingstrin
Rousseau. Men han søger ikke, som det i forrige Aarhundrede
skete, til Tahiti for at finde Naturmennesket. Han har det
nærmere. For ham er Naturmennesket — Bonden, vor moderne
Bonde. Filosoferne hævder gerne, at det, som til enhver Tid
kaldes den sunde Menneskeforstand i Modsætning til Filosofien, i
Virkeligheden ikke er andet end populariserede Resultater af
tidligere Tiders Filosofi. Saaledes er Bondens Natur (hans Idekres,
hans Fordomme, hans Stands-Overleveringer o. s. v.) i
Virkeligheden Resultatet af tidligere Tiders Kultur.
Strindberg hævder her, at Hjemmet i Norden, det saa meget
besungne, er et klimatisk Produkt. Han fremhæver, som andre
har fremhævet det før ham, at det er et Produkt af kunstig Varme.
,Arnen" er i Virkeligheden en Kakkelovn. Men pudsigt er det,,
at ogsaa med Hensyn til Hjemmets Atmosfære staar for ham
Naturmennesket højest. Han finder i det civiliserede nordiske
Hjem lummer og fordærvet Luft, medens Bondens Hjem ikke
skal være kvalmt, fordi han mest opholder sig i det fri — et
godt Vidnesbyrd om, indtil hvilken Grad Konsekvensmageriet i de
forskelligste Perioder af hans Liv har bragt ham til at stoppe
sine Sanser for de Kendsgerninger, der ikke stemmer med, hvad
han for Tiden anser for den rette Lære.
Han har af Naturen en Grublers skarpe Forstand, men
tillige en Digters Hang til fantastiske Konstruktioner, snart af en,
snart af en anden Art. Og han har i Giftas ladet sin Forstand
indgaa et Ægteskab med sin Filosofi, der er fuldt saa uharmonisk
som noget af de Ægteskaber, han skildrer. Fruen i Huset er her
en temmelig uklar Dame, der sværmer for Naturtilstanden, giver
Kulturen Skyld for alle Ulykker, og, ligesom Sire i „Barselstuen",
bliver vild, naar hun hører Latin. Herren er for det radikale
Fremskridt, vil fremad mod en stedse højere Civilisation, en stedse
idealere opfattet Frihed. De to kan ikke gaa i Spand sammen
og umuligt sætte levedygtige Tanker i Verden.
Noget af det, der irriterer Strindberg mest ved de litterære
Kunstværker, er Vanskeligheden ved klart at faa Rede paa For-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
