Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Maj - Georg Brandes: August Strindberg
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Anglist Strindberg.
357
Ibsen, men kun nogle skikkelige Pjanker, der havde forlæst sig paa
ham. I den anden Del er Humøret borte, og i dets Sted er traadt
en løssluppen Hidsighed, der ikke vejer sine Ord, men flænger og
bider fra sig, saa snart der øjnes et Glimt af det evigt kvindelige,
mens den tilraaber Mændene sit Giv Agt! Og denne Hidsighed,
der ikke skyer nogen Overdrivelse, har i sin Tjeneste et
aar-vaagent og skærende Vid, hvis Løsen er Hugaf! ligegyldigt om
det hugger den sunde Sans i Synet.
Om Kvinden i al Almindelighed hedder det her, at hun har
kastet sit Arbejde paa Jordemoderen, paa Ammen, paa
Skole-frøkenen, paa Kokkepigen, paa Stuepigen, paa Husjomfruen, paa
Syjomfruen o. s. v. — lad som hun er. Hun har været lige
uduelig som Abbedisse og Kejserinde. (Man faar det Indtryk, at
Kejserinde-Vejen er en af de Leveveje, der aabner sig for et
Flertal af Kvinder). Hun lyver og snyder; hun vil betales og
forsørges; nu vil hun have Adgang til Arbejdsmarkedet uden
Forsørgelsespligt overfor Familien. Ud med hende derfor! — —
Det gaar med denne Bog af Strindberg som med adskillig
Træfrugt; det er nødvendigt at skrælle den, før den kan nydes.
Men har Læseren fjernet, hvad der synes ham uappetitligt, og
hvad han ikke kan fordøje, saa vil han finde, at Bogen
indeholder fremragende og dybe Ting f. Eks. den første store
Fortælling Høst, en Skildring af to halvgamle Ægtefællers frugtesløse
Forsøg paa at leve Indtrykkene fra deres Samlivs første Aar
om igen.
Da Strindberg skrev anden Del af Giftas var hans Uvilje
mod Kunsten som Kunst paa sit højeste. Han vilde virke, ikke
underholde; reformere, ikke more. Det er her lykkedes ham, ud
fra denne Ringeagt for Kunsten, i adskillige Tilfælde at nedbryde
sin egen tidligere ofte sikre og sluttede Kunstform. Han har
miskendt, at Kunstformen er den Magt, der sikrer Værket Varighed,
Emaljen, som bevarer det mod Tidens Ætsen, og som derved netop
sikrer den fortsatte Virkning. Sammenligner man imidlertid det
bestemte Indtryk, Publikum har faaet af hans Bøger, med det
ganske utydelige, som det har modtaget af enkelte samtidige
nordiske Digterværker som Kiellands Tre Par eller Garborgs
Mann-foUc, saa forstaar man Strindbergs Ulyst til at være blot og bar
Poet. Af disse Værker fik adskillige Recensenter uden stor
Vanskelighed det stik modsatte ud af det, som Forfatteren synes at have
ment. Strindberg har villet udelukke dette. Kun har han overset,
Tilskueren. 1804. 25
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
