Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Maj - Georg Brandes: August Strindberg
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Anglist Strindberg.
361
Snart kom dog den Tid, hvor Strindberg i sin Socialisme
kun saa en Levning af den Kristendom, med hvilken han havde
brudt. Overgangene er her skete med Hurtighed. Da han under
Processen om Giftas i 1885 bl. a. betragtede sig som anklaget
for Ateisme, betegnede han sig udtrykkeligt som Deist, havde
ogsaa kort forinden skrevet Søvngængernætterne i deistisk Aand.
Disse mystiske Digte udtrykte Tro paa Gud og Ærefrygt for
Kristendommen. Saa kom Omslaget saa pludseligt, at selv de,
der længe havde fulgt Strindbergs Forfattervirksomhed, ikke
forstod det straks.
1886 stod i „Politiken" en Fabel, som opfattet efter
Ordlyden var afgjort ateistisk. Jeg læste denne Fabel i Udlandet,
troede paa en Trykfejl og skrev til Bladet, at der maatte være
udeladt et afgørende ikke eller lignende, siden Fabelen var
ateistisk i sin Tendens. Man svarte mig, at der ikke var indløbet
nogen Fejltagelse; Strindberg havde vel været Deist i December,
men var Ateist nu i Marts.
I Utopier var Strindberg som berørt entusiastisk Socialist.
Senere har han opgivet Socialismen for at haabe, hvad han kalder
,en Republik med de vise som Selvherskere". Humoristisk har
han i et Privatbrev skrevet herom: „Men Kampen om at faa
være de vise — Herre Je! . . . . Skulde jeg sige Navnet paa mit
Standpunkt, saa var det Kateder-Anarkist o: Frihed for de bedste
til at raade". Og han fortsætter: „En Rigsdag som nu uden en
Videnskabsmand, Domstole som nu uden en Psykolog, Statsteatre
uden en Førsterangs-Æstetiker og midt i det hele et Universitet
med et Kollegium af Teologer, det vil sige Troldmænd og
indianske Medicinmænd, allerøverst Officerer samlede omkring Landets
første Løjtnant — hvilket Samfund! Deri er Demokratiet efter
1792 og efter 1848 mundet ud".
I Aaret 1888 fandt en Tilnærmelse Sted mellem August
Strindberg og Friedrich Nietzsche. Det faldt i min Lod at bringe
den i Stand. Avis-Referaterne af en Række Forelæsninger, jeg havde
holdt over Nietzsches Skrifter, havde sat Strindberg, som da opholdt
sig i København, i ikke ringe Bevægelse; det forekom ham, som
fandt han hos Nietzsche Tanker, der længe havde foresvævet ham,
bedre og klarere udtrykte, end han selv havde formaaet det. Han
havde allerede da i forskellige Frembringelser, bl. a. i Novellen
De smaa indtaget et beslægtet Standpunkt. Da jeg gjorde de to
sjældne Forfattere bekjendte med hinanden, udspandt der sig en
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
