Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Maj - N. Neergaard: Om Forliget
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Om Forliget.
365
Men værst af alt var den Svækkelse af Retsbevidstheden,
som i stigende Grad fulgte i Provisoriesystemets Spor. Man
vænnede sig efterhaanden til de „uregelmæssige Tilstande" og
begyndte halvvejs at betragte dem som de for os normale. Den
første provisoriske Finanslovs Udstedelse mødtes med en Harme,
som var baade ægte og stærk, men hvem vover vel at sige, at
den niende i Tallet modtoges med lignende Følelser? Nej,
Sandheden er, at man var begyndt at vænne sig til Provisorismen og
delvis havde lært at indrette sig under den og efter den. Og
intet Under, thi det overvejende Flertal af Folketingets Medlemmer
havde jo overhovedet kun lært aktiv politisk Virksomhed at kende
under de ved Provisorismen skabte Former, og vi maatte snart
til at regne mod en Vælgerbefolkning, der som voksne og politisk
tænkende Mennesker ikke af Erfaring havde kendt andet System
end det provisoriske. Dengang det gik op for alle, at det
Provisorium, som Venstres Førerskab ikke havde evnet at afværge,
det evnede hverken Rigsdag eller Befolkning at slaa ned —
dengang lærte danske Venstremænd Nederlagets Bitterhed at kende.
Thi, det kan ikke siges ofte nok: det Nederlag, som er lidt, ledes
i Virkeligheden 1885 og 86, og det, som nu er sket, er dels kun
den nødvendige praktiske Konsekvens af hine Aars Begivenheder,,
dels en Genfornyelse af vort forfatningsmæssige Liv, en
Grundlæggelse af en ny og bedre Fremtid. Forhandlingspolitiken — saa
fornuftig, ja nødvendig den end var —, var jo praktisk set en
Indrømmelse af, at man foreløbig ikke kunde rydde Provisorismen
til Side, og at man derfor maatte indrette sig paa de givne
Forhold og søge at bringe det bedst mulige ud af dem. Og i denne
Forhandlingspolitik af 1886—87 deltog jo ikke blot den Bojsensker
men ogsaa den Hørupske Gruppe, og Berg og hans Meningsfæller
var jo, hvor kraftigt de end forkætrede de forhandlende Grupper,
paa deres Vis med i Forhandlingspolitiken saa vel som de andre.
Selv de „reneste" af de „rene" kunde godt finde Vejen til
Regering og Landsting, naar det gjaldt Understøttelser til deres Skoler,
Jærnbaner, Holdepladser, Postekspeditioner eller andre
Begunstigelser til deres Valgkrese. Ogsaa om Lovene forhandlede man
med Regeringen, gjorde Indrømmelser og modtog Genindrømmelser,
og paa Finansloven som i den almindelige Lovgivning begyndte
Provisoriet saa at sige at indkapsle sig. Man lod alt ligge, som
havde med det at gøre, men rundt om det voksede det politiske
Legeme sin Vækst, og der forhandledes paa de civile Omraader
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
