Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Maj - Ola Hansson: Vejen til Livet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
384
Vejen til Livet.
i Haven; det var ham, som om der dernede var en væsentlig Dd
af ham selv, noget, med hvilket han maatte forene sig for at kunne
føie sig hel, noget, der tilhørte ham, og som han maatte tage i
Besiddelse.
Han gik hurtigt ned ad Trappen og frem gennem den
kølige og dunkle Korridor. En let Svimmelhed greb ham, og det
sortnede for hans Øjne. Han standsede og støttede sig mod
Væggen. I det samme skimtede han noget lyst borte i Halvmørket —
det var hende, der kom imod ham. Med en Kraftanstrengelse
vilde han kaste Svimmelheden af sig og gaa hende i Møde; men
da han havde taget et Par Skridt, kunde han ikke mere. Han
søgte at beherske sig, ikke lade sig mærke med noget og blev
staaende, hvor han stod, med Hatten i Haanden.
„Mademoiselle Claire," sagde han, blødt og stille, med
et Smil.
Han vidste ikke, hvorfor han havde sagt just disse Ord, de
var undslupne ham lige saa uvilkaarlig, som han havde forladt sine
Værelser og var gaaet ned ad Trappen. Han følte, at der i
Tonefaldet havde været noget af et sygt Barns Kærtegn; som han stod
der hjælpeløs og svag, og hun kom imod ham, havde han en
Fornemmelse af, at hende havde han kendt i lange Tider. Men
han kom ikke til at spekulere videre derpaa; thi med et rask
Greb havde hun taget hans ene Haand i begge sine.
„De er endnu svag," sagde hun og førte ham hen imod Døren.
Han fulgte hende, uden at sige et Ord, men han følte et
herligt Velbehag, en varm Kraft gennemstrømme sig. Inde i
Stuen sad Ejeren og hans Hustru paa samme Pladser og
beskæftigede paa samme Maade som første Gang, han saa dem, den
Dag, han kom for at leje Værelserne. Den gamle Herre med de
hvide Bakkenbarter i det vejrbidte Ansigt gav ham et ordentligt
Haandtryk, og den gamle Dame med Proptrækkerkrøllerne tog
hans Haand mellem begge sine og sagde nogle venlige Ord, der
gik ham til Hjertet, som var det hans egen Moder, der havde
sagt dem. Og Mademoiselle Claire førte ham videre, ud gennem
de vidtaabne Havestuedøre og ned i Haven og anbragte ham i en
Flugtstol, der stod i et grønt og solvarmt Lysthus. Og der blev
han siddende med det skønne Syn af Søen og Bjærgene for sig,
medens hun stilfærdig gik til og fra og puslede om ham. Og
ban sank hen i en Tilstand, som naar man føler en Søvn sænke
sig over En, som, man ved, vil blive let og god. Og da det blev
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>