Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Maj - Gerson Trier: Anarkismen. (Fortsat.)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Anarkismen.
399
flere Dages opsigtvækkende Retsforhandling, hvorved Politiets Rolle
blev afsløret, idømtes 47 Anarkister Fængsel fra 5 Aar til 6
Maaneder og Bøder fra 5000 til 100 Fres. Den højeste Straf ramte
Kropotkin. Anklagen lød paa Overtrædelse af Loven af 1872,
der i Frankrig forbød Internationale og Tilslutning til
internationale Foreninger, hvilket var saa meget mærkeligere, som
Internationale den Gang ikke eksisterede mere. Derimod blev
Louise Michel, som samtidig i Lyon paa et offentligt Møde havde
faaet vedtaget en Resolution, der opfordrede til at gribe til Vaaben
for at omstyrte de bestaaende Institutioner, ikke stillet for Retten.
Ogsaa Emile Gautier blev idømt 5 Aars Fængsel og
5000 Frcs. Bøde. Mermeix siger om ham: „Han er den første
fremragende Anarkist, vi har haft her i Landet, efter Elisée Reclus
selvfølgelig. Han er en ung, højst betydelig Mand, saa veltalende
som de ti bedste Talere, vi har i Frankrig, ærgerrig og
mistænksom81) Endog Journal des Débats ydede ham i Referatet af
Lyonerprocessen Anerkendelse for hans sjældne Veltalenhed. Han
hørte til en lille Gruppe Studenter, som i Midten af Halvfjerdserne
hver Dag mødtes i Café Soufflet paa Hjørnet af Boulevarderne St.
Germain og St. Michel, Studenterkvarterets Hovedaarer, for der at
diskutere og studere den videnskabelige Socialisme. Da Jules
Guesde, der paa Grund af sit Forsvar af Pariserkommunen var
bleven idømt en Fængselsstraf paa 5 Aar, hvorfor han foretrak
frivillig Landflygtighed, i 1876 kom tilbage fra Schweiz, satte de
unge Mænd fra Café Soufflet sig ivrig i Forbindelse med ham.
Kun Gautier var mere tilbageholden; han beskyldte Guesde for
personlig Ærgerrighed, og det kom endog til et aabenbart
Fjendskab mellem dem, der endte med en Duel paa Pistoler. Gautier
dannede saa med nogle Arbejdere en anarkistisk Gruppe; af
Studenterne fra Café Soufflet sluttede Antoine Crié sig til
Anarkisterne. Flere og flere Grupper dannedes nu i Arbejderkvartererne,
og en stærk Agitation dreves, hvorved ikke blot det kapitalistiske
Samfund, men ogsaa de forskellige „autoritære" Socialister blev
Genstand for Angreb. „Ingen Ledere, ingen Gud, ingen Herre
mere44, var Grundtanken i Agitationen. Det gjaldt om at frigøre
Arbejderne for al Autoritetstro, ogsaa den paa de „gamle anerkendte
Førere44, hvis personlige Interesser, Splid og Kævl bidrog saa
meget til at splitte og lamme Arbejderbevægelsen. Anarkisterne,
!) Menneix S. 214.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
