- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 11 (1894) /
400

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Maj - Gerson Trier: Anarkismen. (Fortsat.)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

400

Anarkismen.

skønt et ringe Mindretal, var til Stede ved alle Arbejdermøder, og
afholdt selv, til Trods for Politiforordninger og Love, offentlige
Møder paa aaben Gade. Overalt førte de et voldsomt Sprog, og
blandt de voldsomste fandtes atter ophidsende Politiagenter. En
af disse, Serreaux, skrev endog i det anarkistiske Blad La Révolution
sociale, som Politiet — hvad den tidligere Politidirektør Andrieux
har meddelt — støttede med Penge, uden at de andre Medarbejdere,
hvortil Louise Michel hørte, havde mindste Anelse derom.

Efter at I^e Révolté var flyttet fra Genf til Paris, hvor det
fra 1888 fortsattes under Navnet La Révolte, er Paris blevet
Midtpunktet for den anarkistiske Bevægelse i Frankrig. Samtidig har
de anarkistiske Teorier antaget en mere positiv eller, som
Anarkisterne selv foretrækker at kalde det, en mere videnskabelig
Karakter; ved Siden af Sætningen om, at det væsentlige er: ved
alle Midler og hurtigst muligt at tilintetgøre det bestaaende
kapitalistiske Samfund med alle dets Institutioner, Moral- og
Retsbegreber, søges Anarkismens Berettigelse og Nødvendighed
godtgjort ud fra historiske, naturvidenskabelige og moralske Synspunkter.
I Halvfemserne har Bevægelsen taget et stærkt Opsving. Den
stadig voksende Nød og Arbejdsløshed paa den ene Side og
Misfornøjelse og Forbitrelse over de socialistiske Politikeres Gaaen op
i Parlamentarisme med Tilsidesættelse af Socialismens revolutionære
Princip paa den anden, har drevet flere og flere Arbejdere over i
Anarkismen. De store Samfundsskandaler som Wilson-Historien,
Panama-Svindlerierne og Bank-Bedragerierne i Forbindelse med
Forargelse over den herskende Klasses Behandling af Arbejderne
som en lavere Kaste, mod hvem der ustraffet kan anvendes Kugler
og Krudt, naar de gennem Strejker fordrer forbedrede
Livsforhold, har ført mange af de unge udenfor Arbejderklassen, navnlig
Forfattere og Kunstnere, samme Vej.

Det voldsomme Sprog, som de fleste anarkistiske Blade
førte, havde i Praksis ganske naturlig en „Daadspropaganda"
til Følge. Denne bestod ikke blot i Anvendelse af eksploderende
Stoffer, hvorpaa en Kemiker i de anarkistiske Blade i Lyon gav
Recepter under Benævnelsen „produits antibourgeois", men i
Angreb af enhver Form paa den private Ejendom. Ravachol, der
efter sin Henrettelse som Ophavsmand til Eksplosionen i Rue de
Clichy, er bleven en Martyr i Anarkisternes Øjne — en anarkistisk
Digter, Paul Paillet, kalder ham endog „Ravachol-Jésus" — havde
under sin „Kamp mod Samfundet" foretaget baade Indbrud og

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 03:41:56 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1894/0406.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free