- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 11 (1894) /
407

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Maj - Gerson Trier: Anarkismen. (Fortsat.)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Anarkismen.

407

der udtrykte Arbejdernes Sympati med Rejsningen i Italien —• er
det vanskeligt at sige, hvad Fremtiden vil bringe.

Et lignende Forhold finder man i England. Og Aarsagen
er den samme: den relativ anerkendte Tale- og Forsamlingsfrihed,
der bringer Misfornøjelsen op paa Overfladen, hvor den breder sig
ind i den offentlige Mening udvidende sit Leje lidt efter lidt i
Stedet for at tvinges ned i en Understrøm, hvor den under
Ned-kuelsens stærkere og stærkere Tryk svulmer større og større, indtil
den med Voldsomhed søger at sprænge og bortskylle alle
Hindringer. Ogsaa England byder dem et Fristed, hvem Kamp mod
Undertrykkelse og Udbytning har drevet i frivillig eller tvungen
Landflygtighed. Ogsaa her mødes revolutionære fra alle Lande.
Her havde Internationale sit Generalraad, her boede Karl Marx,
og dog blev den første socialdemokratiske Forening, en Omdannelse
af den demokratiske Federation, først dannet her i 1883, samme
Aar, som Marx døde. Det ny Forbund splittedes allerede Aaret
efter; da Digteren William Morris og andre Modstandere af den
parlamentariske Metode til Løsningen af det sociale Spørgsmaal
traadte ud og dannede „den socialistiske Liga", med et nyt Organ
The Commonweal. Ligaen indtog en lignende Stilling som senere
de „Uafhængige" i Tyskland og førtes mere og mere over til de
anarkistiske Teorier. Da Nicoll og Kitz overtog Redaktionen
af The ’Weal, hvorfra Morris havde trukket sig tilbage i 1890,
blev det et fuldstændig anarkistisk Organ. Forfølgelserne mod
alle Former af den socialistiske Bevægelse havde da allerede længe
været i Gang. I 1892 fandtes der nogle Bomber i Walsall,
Birmingham; de anklagede blev idømte strenge Straffe. Commonweal
indeholdt i den Anledning nogle harmglødende Artikler, som
medførte, at Nicoll blev arresteret og stillet for Retten, anklaget for
Ophidselse til Mord. Skønt selv borgerlige Blade udtalte, at Nicolls
Artikel meget mindre opfordrede til Blodsudgydelse end den
berømte Tale, hvori Lord Salisbury udtalte, at hvis den af Gladstone
foreslaaede Homerule-Lov for Irland blev vedtagen af Parlamentet,
vilde den protestantiske Del af Irland rejse sig og med Vaaben i
Haand bekæmpe dens Anvendelse, blev han dog dømt til
halvandet Aars Fængsel. Disse to Domme, der fremkaldte stærk
Forbitrelse blandt Arbejderne, gav Anarkismen Vind i Sejlene, og
Grupper dannedes rundt om i England og Skotland.

Førend Commonweal blev anarkistisk, fandtes der allerede
et Par anarkistiske Maanedsblade: i 1885 udgav H. Seymour

28*

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 03:41:56 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1894/0413.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free