- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 11 (1894) /
410

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Maj - Gerson Trier: Anarkismen. (Fortsat.)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

410

Anarkismen.

1882 gjorde han en Tar til Thonon, hvor han var Genstand for
et udstrakt Spioneri og modtog Skrivelser, der opfordrede ham til
at bruge Dynamit. I December blev han arresteret og stillet for
Domstolen i Lyon. „Jeg behøver ikke at sige," bemærker han i
sit Forsvar, „at jeg intet havde at gøre med, hvad der er sket i
Montceau-les-Mines, da jeg den Gang var i London*. Han blev
dømt til fem Aars Fængsel. Skønt baade Victor Hugo og flere
af Englands største Lærde søgte at udvirke hans Frigivelse, blev
han holdt fangen indtil 1886. Efter at være løsladt tog han igen
til England, hvor han siden da har haft Bopæl. Her fortsætter
han ufortrødent sin Kamp for de undertrykte baade ved Artikler
i Blade og Tidsskrifter og ved Taler paa Møder og i Foreninger.
Han er nu over 50 Aar, men hans Begejstring for sin Sag er lige
ung. Hans middelhøje Skikkelse er bøjet, hans Ansigt med de
knudrede Træk og det lange Skæg er grimt som en Sokrates’.
Men naar han taler til en stor Forsamling, som han til Trods
for sin fremmede Accent og sit ikke altid korrekte Sprog forstaar
at rive med til Begejstring, saa lyser hans Øjne med et
vidtskuende Seerblik, og hans Skikkelse ranker sig, men naar han er
færdig med at tale, synker han igen sammen, og kryber ligesom
ind i sig selv for ikke ved sin Nærværelse at trykke nogen af de
mange Hundrede tarvelige Mænd og Kvinder, der ser hen til ham
i Beundring, og fra hvem et Ord, en Henvendelse er nok til at
faa ham frem igen.

Kropotkin er, sammen med Bakunin, Grundlæggeren af
den moderne Anarkisme i dens mest udbredte Skikkelse. Bakunin
opstillede den negative Nedbrydelsesteori. Men skulde Anarkismen
trænge ind i Masserne, og skulde den kunne tage en Kamp op
med andre Teoriers Forsøg paa at løse det brændende
Samfunds-spørgsmaal, maatte der noget andet og mere positivt til; der
maatte vises, hvad man skulde arbejde paa at faa sat i Stedet,
naar det gamle Samfund ramler sammen, og tillige, hvorfor andre
Løsninger, særlig den socialdemokratiske, ikke kan føre til Maalet.
Dette teoretiske Arbejde paatog Kropotkin sig. Han skrev 1879—
1882 en Række Artikler i U Révolté, hvoriblandt „Staternes
Opløsningsproces", „Revolutionens Nødvendighed", „De politiske
Rettigheder", „Til de unge1)", „Kommunen", „Den repræsentative Re-

*) Oversat paa Dansk.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 03:41:56 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1894/0416.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free