Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Maj - W. Behrend: Operasæsonen 1893—94
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
416
Operasæsonen 1893—94.
den samme side- eller underordnede Stilling overfor Skuespillet som nu,
og dog udrettedes der langt mere dengang. Det vilde fylde for meget i
denne lille Artikel statistisk at paavise det, og det vilde være kedeligt at
se alle disse gamle Operaer opramsede, men sikkert er det, at Paullis
Ledelse, som man vel at mærke den Gang var meget misfornøjet med,
for saa vidt stod langt over den nuværende, som den holdt fast paa det
klassiske Repertoire samtidig med, at den, ganske vist beskedent og
forsigtigt, Aar for Aar fulgte med den store Verdens Operafrembringelser. Det
maa altsaa kunne lade sig gøre at realisere det, som er det berettigede
og fornuftige Krav til det kgl. Teaters Opera, at der skulde være et
fast mindre Repertoire, hvortil nu til Dags ubetinget et Par Wagnerske
og et Par danske Operaer burde høre, og at der omkring dette
Hovedtema skulde slynge sig interessante Arabesker af de bedste ældre og
moderne Værker. Det blev ikke en Mønsteropera, men dog en
Kunstanstalt, man kunde være tilfreds med.
Som det nu gaar, er det Synd og Skam. For hvem det er en
Skam, behøver ikke at gentages. Synd er det for Kunsten, der ligesom
en Plante vil dyrkes ihærdigt, stadigt og forstandigt og vil hæges om varligt
og med Kærlighed, naar den skal glæde os med sine Frugter; netop
dyrkes vil Kunsten; uden det har den ingen Trivsel. — Synd er det
overfor det store Publikum og ikke mindst overfor Teatrets egne Kunstnere.
Hvor er det muligt andet, end at denne leddeløse, aands- og planforladte
Styrelse maa avle Ligegyldighed hos alle, der kommer ind under den?
Hvor kan der tænkes Disciplin og Respekt for Kunsten og dens Opgaver
under disse Forhold? — Der uddeles Partier i en Opera. Just som
Sangeren har faaet sit lært, har begyndt at forstaa det og fatte Interesse
derfor, erfarer han, at nu er den Opera „foreløbig" lagt til Side, nu skal
en anden frem. Saa faar han et nyt Parti, maaske uden synderligt Værd
for ham, som ofte skal læres i Hui og Hast, fordi Orkesterprøverne alt er
begyndte og det hele skal fremmes ekspres. Færdig bliver han ikke
med sine Sager — maaske kommer saa den Opera frem, sjælden i
fuldfærdig Stand. Sandsynligvis lægges den hen paa Halvvejen. De
Opgaver fra den store Operalitteratur, som han længes efter at give sig
i Kast med, dem haaber han end ikke mere paa at komme i nogen nok
saa fjern Berøring med. Han betragter det af god Erfaring som
taabeligt Vanvid at tænke paa at foreslaa Styrelsen at tage dem frem. —
Og dette er nu den oprindelig friske, kunstinteresserede Sangers Skæbne.
Ved Siden af ham trives den ældre „Kunstner", der i et Par Roller har
erobret Publikums Yndest, og som nu er for overlegen, for ugidelig og
maaske for evneløs til at tage sig ny Partier paa. Den anden har
dog haft en vis „Respekt for Kunsten" — om end ikke ganske
uselvisk —, denne har for længst glemt, at der er noget, der hedder
saadan, muligvis har han aldrig hørt Tale om det Begreb! —
Gaa hen en Aften og hør en Opera — ikke just ved en Premiere,
eller naar der ellers er noget paa Færde. Men kom bag paa dem en
Aften, naar de tror. du kun kommer for at slaa Tiden ihjel og læg saa
med aabne Øren Mærke til, hvorledes denne Operaens Dødtid har avlet
Mangel paa Disciplin, paa Respekt; hvorledes Sløjhed og Ligegyldighed
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
