Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Maj - Vilhelm Møller: Teatersæsonen 1893—94
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
424
Teatrene.
paa ethvert Punkt kan skønne om, hvor vidt de nu ogsaa virkelig
udtrykker, hvad de tror at udtrykke. De fleste trænger til at faa Ideer, til
at faa deres Indbildningskraft livet op, til at blive kontrollerede og
rettede. Alt det er det Sceneinstruktørens store og opslidende og
utaknemmelige Dont at yde. Men netop til en saadan Sceneinstruktion har
man i denne Sæson næsten slet ingenting mærket, — enten den nu
virkelig har fattedes, eller de Rollehavende har anset det for at være
under deres Værdighed at følge den.
Det eneste Sted, hvor man traf den, var under det fri Teaters
Fremstilling af Gunnar Heibergs Balkonen. Stykket selv mere frastødte
ved sin Raahed, end det tiltrak ved sit Talent. Men som
Sceneinstruktør havde dets Forfatter opnaaet noget fortrinligt, i det mindste i
lste Akt. Fru Orlamundts spinkle lille Talent syntes pludselig mange
Gange fordoblet. Der var Blik, Tonefald, Pavser, Dvælen i Kærtegn,
Smægten i Gestus og i Holdning, som forbavsende sikkert levendegjorde
Figuren. Endog Fruens Ydre og hendes Stemme syntes en Tid lang saa
forvandlet, at selv gamle Teatergængere knap vilde tro, det virkelig var
hende. Og saa Hr. Fjelstrup! Man vidste meget vel i Forvejen,
at han raader over et afgjort Talent; under en omhyggelig Ledelse vilde
kan kunne passe hundrede Gange bedre til Nationalscenens Repertoire
end den mer og mer grimacerende Hr. Soph. Neumann. Men hidtil
havde Hr. F. kun udmærket sig ved en diskret Komik: og nu skulde
han pludselig fremstille en halvt skrækindjagende, halvt modbydelig
gammel Satan, en kløgtig, mistænksom, arrig, ondskabsfuld Cyniker, hvis
Raseri endda et Steds chargeres op i det fantastisk vilde. Det lykkedes
alligevel! Det lykkedes under alle Omstændigheder saa godt, at ingen
nuværende dansk Skuespiller, undtagen de eneste Herrer Schram og
Olaf Poulsen, nogen Sinde har skabt en mere kraftigt karakteristisk Skikkelse.
Saa meget kan der altsaa naaes. Og det ved en Forestilling,
hvor Skuespillerne nok blot medvirkede af Velvilje, og hvor Prøverne
nok maatte holdes om Natten. Hvorfor i Afverden naar man da ikke
lige saa vidt, nej langt videre paa de almindelige Teateraftener? Der
maatte jo, i alt Fald undertiden, kunne komme næsten mønsterværdige
Forestillinger i Stand, hvis — — —
Ja! hvis! — og hvis —!!
Vilhelm Møller.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
