Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Juni - A. Oppermann: Dalgas og Hedeplantningen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
444
Dalgas og Hedeplantningen.
Dog har han endnu for en halv Snes Aar siden fremhævet, at der
findes „10 å 20 □ Mil meget simpel Hede og Klit, der vel kan
plantes, men neppe kan bringes til at bære frodig Højskov."1)
I en Tid, hvor Plantningssagen omfattes med Iver, ja Begejstring
af Befolkningen, vil det da være et vigtigt Spørgsmaal: hvor er
Grænsen for det, der bør beplantes, hvilke Jorder er saa magre,
at man bør lade dem ligge? Ganske vist kan den nøjsomme
Bjærgfyr trives næsten overalt, saa længe Talen er om smaa
Planter; men naar disse bliver til Træer og kræver mere Næring,
er det vel tænkeligt, at Væksten vil standse. Og helst skulde
Bjærg-fyrren jo i Reglen kun være en Forkultur, som forbedrede
Jordbundens fysiske Tilstand, saaledes at den mere værdifulde Rødgran
senere kunde trives.
Det forekommer mig imidlertid at være Resultatet af en
Række omfattende Undersøgelser over Rødgranens Vækstforhold2),
at dette Træ paa de magreste Heder ikke kan udvikle sig til
„frodig Højskov", og det samme Resultat kommer man til, naar
man studerer Rødgranens Vækst paa magre Sandjorder, der er
fri for Aldannelse, f. Eks. mange Steder i Wedellsborg Banker
paa Fyn.
En ikke ringe Betydning for Besvarelsen af dette
Spørgsmaal vilde det have, om man kunde faa afgjort, hvorvidt de
magre Hedeflader tidligere har baaret Skov. Hvis dette var
Tilfældet, maatte de rimeligvis ogsaa kunne gøre det i Fremtiden,
forudsat at man ved Bearbejdning og Forkultur kan tilvejebringe
en lignende god fysisk Tilstand, som den, der fandtes i Fortidens
Skovjord.
Dalgas har i sin Afhandling om „Fortids- og
Fremtids-skovene i Jylland"8) med stor Flid samlet Beviser for, at der tidligere
har vokset Skov paa mangfoldige Steder i Vestjylland, men det
forekommer mig, at den historiske Forskning paa dette vanskelige
Omraade maa gaa til Værks med den allerstørste Forsigtighed,
og det synes mig endnu ikke at være bevist, at Hovedmassen af
de magre Hedesletter har baaret egentlig Skov.
*) Hedeselsk. Tskr. 1885, S. 93.
2) A. Oppermann og C. V. Prytz: Undersøgelser om Rødgranens Vækst i
Danmark, 1892.
8) Hedelsk. Tskr. 1883-85.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
