- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 11 (1894) /
448

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Juni - A. Oppermann: Dalgas og Hedeplantningen

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

448 Dalgas og Hedeplantningen.

Polyporus radiciperda. Ogsaa Insektangreb gør undertiden anselig
Skade paa Naaleskovene. t

Ganske vist er det en stor Fordel i den fremtidige Kamp
mod disse Onder, at Skovbrugerne, takket være Naturforskerne,
har faaet et Kendskab til Sygdommenes Natur og Aarsager, som
det foregaaende Slægtled næsten ganske manglede. Men Udbredelsen
af den værste Svamp, Polyporus radiciperda, har man dog endnu
kun ufuldstændigt kunnet modarbejde, og den viser sig at
optræde med stor Voldsomhed paa Rødgran, i hvert Fald i én af
Statens ældre Hedeplantager, Stendalgaard. Man kan saaledes
ikke vente andet, end at den efterhaanden vil brede sig til de ny
Plantager, og da den kan angribe Træerne allerede i en ung Alderr
inden de opnaar Tømmerdimensioner, vil den kunne blive meget
farlig for Hedeplantagerne. Desværre angriber den ikke blot
Rødgran, men bl. a. ogsaa Bjærgfyr, og sidstnævnte Træart viser
ingenlunde nogen stor Modstandsevne mod Sygdommen; naar den
hidtil ikke er bleven ødelagt meget, da skyldes det saaledes ikke
Uimodtagelighed, men simpelt hen den Omstændighed, at der endnu
ikke findes ældre Bjærgfyrrebevoksninger ret mange Steder i
Landet, og maaske tillige at Træet oftest er blevet dyrket paa
Arealer, der hidtil havde været skovblottede, saaledes at Smitten
ikke har kunnet overføres saa let som i de gamle Naaleskove.

Under disse Forhold synes det mig nødvendigt at søge efter
ny Træarter, som ganske vist ikke skal fortrænge de hidtil
anvendte, men som bør prøves og (hvis Prøven falder gunstigt ud)
anvendes til Afveksling, saaledes at man i mindre høj Grad end
nu sætter alt paa ét Kort. Medens der ikke, saa vidt mig bekendt,,
i nyere Tid er foretaget mange Forsøg med haardføre og nøjsomme
Træarter, egnede til at træde i Stedet for Rødgran og Bjærgfyr*
har inan i de senere Aar med stor Iver arbejdet paa at finde
Racer eller Varieteter af de gamle kendte Arter — Skovfyr,
Rødgran, Bjærgfyr — der kunde staa sig bedre end de hidtil anvendte
over for Svampe (nordlandsk Fyr), eller over for Klimaet (nordlandsk
Rødgran), eller vokse bedre og opnaa smukkere Form (Bjærgfyr
fra Sydfrankrig).

5. Med fuld Ret har Dalgas fremhævet, at Behandlingen
af Hedeskovene for en stor Del er noget nyt og ukendt, et
Omraade, paa hvilket der trænges til ny Erfaring. Men hvis man tør
slutte fra Forholdene i de gamle Løvtræskove, indvindes slige
Erfaringer kun saare langsomt, og naar allerede Behandlingen af

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 03:41:56 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1894/0454.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free