Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Juni - Vald. Vedel: Sang og Digt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Sang og Digt.
Th. Lange: Gennem farvet Glas (Gyldendal). — G. Heiberg: Balkonen
(smstds.). — V. Stuckenberg: Den vilde Jæger (Philipsen). — J. Jørgensen:
Hjemve (smstds.). — S. Michaelis: Solblomster (Mansa). — Taarnet (Kihl &
Langkjær). — O. Fønss: Trækfugle (Jysk Forlag). — V. Krag: Digte. Nat
Vester i Blaafjeldet. Sange fra Syden (Grieg). — S. Obstfelder: Digte (smstds.). —
N. Collet Vogt: Fra Vaar til Høst (Norli). — V. Rydberg: Dikter 2. Samlingen
(Bonnier). — O. Levertin: Legender och visor (smstds.).
Længe syntes Sang og Digt paa Veje til at blive
hjemløse i Nutidslivet; — det var næsten, som om Sangstemmer ikke
kunde trives i dets Luft, og som havde dets Larm og Hast kyst
alle Drømmens Alfer bort fra vor Nærhed. Virkeligheden ligger i
en saadan Formiddagens Selvfølgelighed om os, Tingene staar
rundt om og fylder op i en saa haandgribelig Nærværelse, —
deres faste Linier synes slet ikke længer at ville lade sig
forflygtige og omforme i Digtets fri Blændværk. Og Formiddagens
Gøremaal kalder i et væk ad os, vi har nok at gøre lige ved
Haanden; — faa har Ro paa sig til at sidde tyst hen og lytte
Stemningsmusik frem i sig, eller til at lade frit bruse ud i Sang
de Følelseskræfter, som skal bruges til at drive Hjul og Værk.
Glebae adscripta — vorned til den Virkelighed, der ligger lige for
Næsen, og trællende i Hoveri for de Resultater, man kan tage og
føie paa, — det kan man skrive over meget af Nutidens Litteratur
og af Nutidens Aandsliv i det hele.
Et dæmpet Nyn af Sangrøster, et „endnu har til Sang og
Klang vi Raad" har der dog — hos os, som i andre Litteraturer —
holdt sig, ogsaa i de yngre Slægtled.
Der er først Epigonerne: de, som synger de gamle Melodier
videre, — lidt ledigere og lettere, men ogsaa lidt mattere end de
oprindelige. Det meste af, hvad Otto Fønss digter, er saadan
Efterklang: nydelige og følte Vers, uden en hul eller falsk Tone,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
