Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Juni - Vald. Vedel: Sang og Digt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Sang og Digt. 487
dröm, som ej har sin like, — så slumrar högt mellan skyar och
berg — den evige dødens konungarike".
Saadan højt og stolt og ene for sig — har i „Legender och
visor" en meget moderne Sjæl og en fin litterær Dannelse bygget
sig sin Drøms Kongerige. —
I Norge er Vilh. Krag en mærkelig Blanding af en
Efter-romantiker og en Dekadent. Et gammelfødt Sidsteskud paa en
gammel Slægtstamme, opvokset i den mest danske Del af Norger
den yndefulde Kristiansands-Egn — saaledes signaliseres han i
Hjalmar Christensens fint forstaaende Studier over „Unge
Nordmænd". Hans Poesi er paa samme Gang Efterklang og nervøst
ultramoderne.
Ordets Kunst synes ham medfødt, hans Øre har hørt mange
Vers, og hans Indre genlyder af dem. Hans Inspiration er
temmelig litterær. Tscherkesserindernes Fandango eller Valborgnattens
Kogleri, Blaafjeldslottet Vester paa eller de tyrkiske Paschasange —
de har klinget over i Krags Vers fra „Per Gynt" eller „Sangenes
Bog", fra J. P. Jacobsen eller fra Griegs og Nordraaks Musik. A\tr
hvad en rig poetisk Litteratur har møntet ud af det gamle
Fællessprog, det er blevet en levende Sangskat i denne halvdanske
Nordmand. Genkender vi ikke Klangen? „Hej Spillemænd, op
med en lystig Dans — lad Buen gaa rapt over Strenge". Eller
„Træd stilt, træd stilt, det er Valborgsnat! — det hvisker saa sært
i det mørke Krat, — og Hæggen dufter i Lunde". „Fine, slanke
Minareter — gennem oceanblaa Æter — gennem
Himmelhvælvets Strømme — sejler stille som i Drømme". Yderlig smidig
slynger Rytmerne sig for ham, og Farverne ligger i Overflod til
Rede. Der er alt for megen baade Farve og Musik, — en
sanse-døvende Melodiøsitet og alt for mange Ranker og Roser. Det er
Virtuositeten, der forfører, og den æstetiske Overmættelse, der her
som altid søger korintisk Stil.
Men netop denne Korinterstil er „Modernismen" i Krags
Lyrik. Noget rigtigt personligt er der — som Hj. Christensen
udvikler i sin Studie — ikke ved Krags Lyrik, men des renere
giver den sit Slægtled Udtryk. Den er tyndslidte og overmætte
Nervers Poesi. Dens Skønhed er morbidezza: en sårt og sødlig
Finhed. Den elsker den skære, usanselige Sommernatsstemning,
den yndefulde, letteste Alfedans; dens Elskov er sval og stille
attraaløs: „stryger saa varsomt dit blonde Haar — og kysser de
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
