- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 11 (1894) /
492

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Juni - Vald. Vedel: Sang og Digt

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

492

Sang og Digt.

hvor Inger venter sin aldrig sete Bejler, — saa
Taarnkammer-Akten, hvori de mørke Skoves Hemmelighed røbes, — videre
tredje Akts Aabningsscene mellem Faderen og Datteren, hvorunder
den sælsomme Angst farer tudende om Slottets Fløje alene sidste
Akt er et Fald.

Diktionen er af et eget stejlt Fynd, — »holdt i en ren og
stræng Stil. Alt Godtkøbs er vraget. Et personligt Had til det
slapt sentimentale synes her ret at behage sig i al denne
flint-haarde Tale, der undertiden bliver unødig brutal og lidt forceret
rask paa det med Ord som „bjæffe*, „Kævl*, „Skrog" og megen
Banden. Men det klirrer ypperlig som Klinger, der krysses, naar
Fader og Datter eller Brud og Bejler sætter haardt mod haardt
og Spot mod Trusler.

Personerne er holdte saa abstrakt som det øvrige — blot
som Bærere afstemningen. Alle beherskes de af Ufredens Aand;
alle jager de fredløst efter Freden. Inger har forgæves søgt den
Mandsvilje, der kan tæmme hendes, men har hidtil kun fundet
Mandfolk til at lege med og kaste bort. Hr. Haagen søger blandt
Kvinderne den stærke, stride Sjæl, der er som hans og aldrig
har givet Køb for Fortidens Spøgelser, naar de kommer lurende
frem i Sjælens Mørke. Hver Vilje faar først Fred, naar den har
fundet sin Overmand, der kan tæmme den. Hør disse to smukke
Steder, der angiver Digtets Grundmotiver. Først Haagens Ord
om Spøgelserne: „Der bygtes i min Sjæl en lønlig Port, — der
lukker for et Helveds skumle Dale, — og hver Gang Natten
kommer, gaber sort dens Fløj, og ind i Helvedmørket rider —
en Flok af Rædsler, som mit Hjerte bider". Og om Fredlængslen:
„Fra Barn af bærer jeg helt dybt i Sjælen — saa øm en Længsel
efter gylden Fred — en Længsel mod en sollys, stille Bred —
hvor Lykken tøver i huldsalig Dvælen. — Og ser jeg, Inger, paa
jer hvide Kind — og paa den vage Uro i jert Øje, — jeg ser
den samme Længsel i jert Sind — sit lyse, milde Barnehoved
bøje".

Over disse to Motiver er et Fantasidrama komponeret,
som i sin Stemningsmagt og sin stramme Stilrenhed turde være
den modneste Digtning, de unge endnu har frembragt her
hjemme.

Vald. Vedel.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 03:41:56 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1894/0498.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free