Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Juni - Gerson Trier: Anarkismen. (Fortsat)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
494
Anarkismen.
bejdstid 12, 14 ja ofte endnu flere Timer, og Fødemidlerne er
dyre, især i de store Byer — Tolden paa Fødemidler i Wien
er over 12 Gylden pr. Hoved — Embedsmændene farer frem mod
Arbejderne, som om der eksisterede en Socialistlov1). Man fængsler
Socialister eller Folk, der angives som Socialister, i Dusinvis, lader
dem sidde mange Maaneder i Fængsel, dømmer eller frikender
dem, sender dem til deres Hjemstavn snart hist, snart her,
forstyrrer deres Strejkemøder, opløser deres andre Forsamlinger,
konfiskerer deres Blade ..." Bevægelsen bredte sig til alle
Landsdele i Østerrig-Ungarn og trængte ind ikke blot fra Syd men ogsaa
fra Nord, fra Tyskland og Rusland. Den naaede fra Byerne ud paa
Landet, baaren frem af de af Myndighederne til deres Hjemstavne
transporterede Arbejdere, og fandt Næring ved de elendige Forhold,
hvorunder de forgældede Bønder og Landarbejderne lever. Men
en udpræget voldsom og bestemt anarkistisk Karakter fik den først
ved Mosts Freiheit, der over Schweiz i stor Mængde indførtes
i Østerrig. Blandt de mest virksomme Anarkister var JosefPeukert.
Da Regeringens skarpe Forfølgelser vanskeliggjorde offentlig
Propaganda, dannede der sig Grupper i al Hemmelighed med
hemmelig trykte Blade og med særlige Formaal som f. Eks. at dræbe
Politiets Embedsmænd. Daadspropagandaen udvidedes fra
Attentater paa andres Liv til at omfatte Pengerov for at skaffe Midler
til at agitere for. De mest bekendte Attentater forøvedes af
Stellmacher, der dræbte Politispionen Bloch, og afKammerer,
der begge henrettedes i 1884. Stellmacher, der en kort Tid havde
været Redaktør af Freiheit, da det under Mosts Fængsling i England
blev udgivet i Schweiz, forherligedes som en Helt og Martyr af
Anarkisterne hele Verden over. Af en Forsamling, der afholdtes
i New York i Irwing Hall vedtoges en Resolution, hvori det
blandt andet hedder: „Vi giver vore Brødre i Østerrig det Raad
ikke at skaane noget Liv, hvor der er Tale om at skaffe
Aristokratiet og Bourgeoisiet bort. Da Militarismen har indrettet et
Rædselsherredømme, maa vore Kammerater vise sig endnu
rædselsfuldere end selve Rædslen. Det er ikke Østerrigs Sag, det er
alle Folkeslags hellige Sag2)". Regeringen havde samme Aar i
l) Denne Del af 2den Udgave af Meyers Bog er skreven i 1882. Den
østerrigske Undtagelseslov er fra 1884.
*) A. Sartorius Freiherr v. Waltershausen, Der moderne Socialismus in
d. vereinigten Staaten v. Amerika, Berlin 1890.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
