- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 11 (1894) /
496

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Juni - Gerson Trier: Anarkismen. (Fortsat)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

496

Anarkismen.

ny Forbindelser og blev Tilhænger af Daadspropagandaen. I
1883 tog han tilbage til Tyskland og dannede i Elberfeld en
anarkistisk Gruppe, ved hvis Hjælp han besluttede at udføre det
Attentat, der knytter sig til hans Navn. Den 28. September 1883
skulde „das Germaniadenkmal" afsløres i Niederwald ved Rüdesheim.
Kejseren, Bismarck og hele Hoffet skulde overvære Højtideligheden.
Reinsdorf fattede den Plan at sprænge hele Festtoget i Luften.
Attentatet mislykkedes, da Lunten var bleven fugtig, og ligesaa et
andet, som Reinsdorf gjorde paa at sprænge Kursalen i Wiesbaden.
Et Dynamitattentat mod Politipræsidiet i Frankfurt a. M. derimod
lykkedes, og Politiraad Rumpff fattede Mistanke til Reinsdorf. Han
dømtes, tillige med Küchler, der havde været ham behjælpelig ved
Niederwaldattentatet, til Døden. Hans Forsvarstale var en agitatorisk
Anklage mod det nuværende Samfund: „Min Forsvarer, sluttede han,
vilde gerne redde mit Hoved; men for en saa hidset Proletar som jeg,
er den hurtigste Død det bedste. Selv om jeg havde Tusind Liv at
miste, vilde jeg gerne give dem hen for Menneskehedens Sag, for
Anarkiet, som jeg har viet mig til"1). Politiraad Rumpff døde det
følgende Aar som Offer for et Hævnattentat. Reinsdorf fejredes
rundt om blandt Anarkisterne som „den tyske Anarkismes Skaber
og Organisator", men alt i alt synes hans Agitation i Forbindelse
med Freiheits kun at have givet et ringe Resultat, nogle faa
Hundrede Anarkister, spredte i en Snes Grupper.

Indenfor det tvske Socialdemokrati har der i mange Aar
været en Opposition, der misbilliger den Autoritet, som
Rigsdags-fraktionen har tiltaget sig indenfor Partiet, og er Modstander af
den stærke Centralisation i Partiet. Denne Opposition samlede
sig under Navn af „de Unge" eller „de Uafhængige" under
Bogtrykker Werners og Dr. Bruno Willes Ledelse og begyndte i 1890
i Berlin Udgivelsen af Der Socialist. Den stod i teoretisk
Henseende paa Karl Marx’ Standpunkt, men forlangte i taktisk
Henseende større Decentralisation og bekæmpede den Kulsviertro
paa de politiske Valgs og Parlamentarismens Betydning for
Arbejderne, som den officielle Taktik, der gjorde hele Partiet til en
Valgmaskine i Rigsdagsfraktionens Haand, maatte fremkalde.
Endelig hævdede „de Unge" det revolutionære Grundlag overfor det
bestaaende Samfund, som Partiet altid tidligere havde staaet paa,
men som Førerne nu mere og mere forlod for et parlamentarisk

*) Der Sozialist 10. Febr. 1894.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 03:41:56 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1894/0502.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free