- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 11 (1894) /
501

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Juni - Gerson Trier: Anarkismen. (Fortsat)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Anarkismen.

501

flere Byer. De bestaar af smaa Grupper paa 5—10 Medlemmer.
Der findes ingen Medlemskort, ingen Navnefortegnelse, ingen
Protokolføring. I Forsamlinger tiltales Medlemmerne ikke ved
Navn, men kun ved deres Numer. Hvert Medlem skal søge at
danne ny Grupper. Forrædere straffes med Døden.
Pittsburg-Kon-gressen vedtog ogsaa, at man skulde forsøge at komme til en
Forstaaelse med de socialdemokratiske Arbejdere i Kampen mod den
felles Fjende. Det blev dog ikke til noget, lige saa lidt som et
tilsvarende Skridt fra Indbyderne til den noget senere afholdte
socialdemokratiske Kongres i Baltimore. Freiheit opfordrede til at
fboycotte den socialdemokratiske Presse", og „Labour Bulletin
Socialdemokraternes officielle Organ, skrev, at „Most maatte anses
for vor værste Fjende14. Efter Pittsburg-Kongressen tiltog
Gruppernes Antal, der ifølge v. Waltershausen i 1885 omtrent beløb
sig til 80 med en 7 000 Medlemmer, 7 tyske og 2 engelske Organer,
hvoraf det ene var Parsons Blad Alami i Chicago, og 2 bøhmiske
Blade. De mindre radikale Elementer, der endnu fandtes i
Grupperne, traadte ud, og Talerne havde en voldsom Karakter paa de
store Møder, som afholdtes dels i New York i Anledning af
Stellmachers Henrettelse i Østerrig, hvor Most bl. a. udtalte: „hvad
Amerika angaar, saa vil Folket en Dag lære at forstaa, at
Narrestregerne ved Valgurnen maa have en Ende, og at man
gør bedre i at klynge Folk som Jay Gould, Vanderbilt osv. op
paa den nærmeste Lygtepæl", dels i Chicago, hvor Parsons,
Spies, Fielden og Schwab talte under Mængdens Bifald.
Samtidig optoges med fornyet Kraft den Tanke, man allerede
havde begyndt at virkeliggøre i de saakaldte „Lehr- und
Wehr-vereine", at væbne Arbejderne, for at de ikke, som Tilfældet
havde været ved de store Strejker, navnlig i Kuldistrikterne,
skulde staa værgeløse over for Militssoldaternes og Pinkertons
private Politisoldaters Angreb, en Forholdsregel, som syntes
Arbejdernes Ordførere saa meget mere betimelig, som
adskillige Kapitalistblade i Udtryk, der ikke gav Anarkisternes noget
efter i Voldsomhed, ligefrem opfordrede til at skyde Arbejderne
ned. De anarkistiske Blade anbefalede særlig Brugen af
Sprængstoffer: „en Mand med en Dynamitbombe er et helt
Militærregiment voksen"; de bragte ogsaa Anvisning til deres Fremstilling.

Der var i disse Aar 1884—85 stærkt Røre i
Arbejderverdenen. Arbejdsløsheden var stor paa Grund af den trykkende
Handelskrise, og de amerikanske Fagforeningsforbund havde

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 03:41:56 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1894/0507.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free