- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 11 (1894) /
512

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Juli—August - Holger Drachmann: Fanø, o Fanø —

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

512

Fanø, o Fanø —■

fordringsløst og fint, tilbageholdent og aabent, besunget i en Avis
eller et Tidsskrift?

De vilde muligvis tænke: det kan være rart nok til en
Afveksling at have en saadan farende Fugl her i Hjemmet — men
hvorfor skal han indvi hele Verden i sin Fornøjelse over at have
haft det lidt godt hos os?

Og de andre Kaptajner — deres Koner og Døtre — vilde
de ikke føie sig tilsidesatte?

Eftersom Gæstfrihed og venlig Imødekommen saa at sige
betragtes som en selvfølgelig Sag paa Fanø.

Lykkelige lille Land!

Saa gemmer jeg Sangen; der kommer nok en Lejlighed,
hvor den af sig selv bryder sig Vej.....maaske ved næste Besøg.

Thi her var godt at være.

Her var f. Eks. den Køretur over den to Mile lange, øde
Hede. Og det var de sidste Solglimt, den sidste milde, regnfri
Oktoberdag, som vi benyttede til at age fra den nuværende
Hovedstad, Nordby, til den forhenværende Hovedstad: Sønderho.

Ingen Springvej, denne — og ingen Chaussee. Vejen er
god ud til Præstegaarden^ saa bliver den belagt med afrevet
Marehalm — hvorover man vuggende kører — og til sidst staar
man af, for ikke at give Hestene alt for rig Lejlighed til at øve
deres Kræfter paa de Kiselstens Skærver.

Der er god Tid til alt under Vejs. Til at ryge en Cigar
— naar ikke den friskende Kuling ryger med — til at passiare
om før og nu, om Hedeplantningen, der paabegyndes, om
„Fugle-Køjerne", der er i fuld Virksomhed, skjult for de uvedkommendes
Blikke, hist inde bag Klitterne øst paa.

Hvad er en Fuglekøje?

I min Uskyldighed tænkte jeg mig: en Fuglekøje maa være
et behageligt Opholdssted, et af gode Mennesker anlagt Herberge
eller Gæstehjem for de løse, vilde Fugle, der paa deres Omflakken

„anduver* denne idylliske 0.....noget nær et venligt Asyl,

som hos den fortræffelige Kaptajn R., hans Hustru og Datter.

Nej.

Man danner sig altid fejlagtige Forestillinger — blot paa
et Navn. *

Fuglekøjerne er tilsyneladende en yderst skikkelig, „einfach*
Indretning — i Virkeligheden en gennemsnedig, lumsk Institution,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 03:41:56 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1894/0518.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free