Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Juli—August - Holger Drachmann: Fanø, o Fanø —
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
516
Fanø, o Fanø —■
Fanø, o Fanø —
Var det Sangen?
Maaske kan der slet ikke digtes anden Vise end netop den
gamle af den gamle Frøken.
Og maaske bærer Fanø selv Skylden.
Thi her er blevet et Badested; og det bliver maaske et
stort et, muligvis med europæisk Klang.
Naar man tidligere kørte eller gik over den store, øde
Hede til Sønderho, saa kunde man støtvæk gaa i sine Drømme
— ikke engang „Plantørens" Hus eller Gerning forstyrrede En.
At beplante et Areal af en øde Hede, det er ikke at øve Vold
imod Landskabets Karakter og naturlige Skønhed. Det kan være
en nyttig og god Gerning; thi Skygge og Læ savnes unægtelig
her paa Øen. Det bliver aldrig stridende imod den allerbedste
Overlevering: Naturen.
Og saaledes kører eller gaar man Plantør og Plantning
forbi, stadig følende sig et med Landskabets storladne
Jomfruelighed. Disse Klitter her — paa begge Sider af Vejen — nøgne
eller lyngbegroede — lunefuldt skiftende i knaldendp grelt Lys
eller bløde, violette Skygger — Tumleplads for Lærker og Viber,
Vadefugle og Maager — fristende for Maleren, lokkende for Poeten,
dragende med Naturens naive Magt, der er koket midt i sin
stilfærdige Vemod — de er ikke blevne betrampede af Badegæster
med Gud ved hvilken Storstads Synderegister paa deres
Samvittighed.
Endnu ikke.
Den forhistoriske Stubmølle dér, paa en Klit lidt udenfor
Sønderho — lige saa ægte som et godt Stykke gammelhollandsk
Kunst — den findes endnu ikke i enhver dansk, tysk eller engelsk
Dilettantfrøkens Skitsebog.
Men den vil nok findes der ad Aare.
Og Sønderho, den lille snurrige By, som man endelig
kommer til, uden at man ret kan skelne Huse fra omliggende
Klitter — den ligger dér, saa elskværdig liden og beskeden,
pillen og pæn, hvad Døre, Vinduer, Stakitværker og Gæstgiveri
angaar — ganske i Kahyt-Stilen, ganske som en lille hollandsk
Klitby — lavt ved Jorden, og dog med den tidligere
„Hovedstads* Selvfølelse, stejlt afgrænset mod Indflydelser fra det
„moderne* Nordby, der bærer alle disse europæiske Omvæltninger i
sit Skjold.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
