Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Juli—August - G. Brandes: En Dobbelthed i Goethes Væsen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
En Dobbelthed i Goethes Væsen.
525
Goethe er netop 40 Aar gammel, da den franske Revolution
bryder ud. Det er vel bekendt, at den vakte Gru og Væmmelse hos
ham. Hvorfor? Ikke mindst, fordi han var 40 Aar. Men han
havde i øvrigt aldrig villet politisk Frihed i Ordets moderne Forstand.
Naar han var en stor Befrier, saa var han ikke derfor Frihedsmand.
Stikordet for ham som Yngling var: Natur og Sandhed.
Følelse for Menneskehed og Mennesketrang er det højeste, der af
den unge Goethe som Journalist fordres af Politikeren. Alligevel taler
han i „Frankfurter Gelehrten Anzeigen« om Friheden med
begejstret Varme. Regeringskunst, hedder det, kan bekæmpe,
overvinde og undertrykke menneskelig Frihed, men aldrig udrydde
den. Om Basedows politiske og moralske Taler hedder det, at de
for største Delen er højtidelige Lejlighedstaler: „Man kan derfor
lige saa lidt lægge Hr. Forfatteren hans Taler om Suveræniteten
til Last, som man kan forlange dem bedømte af os, for hvem
den politiske Friheds Navn klinger Saa sødt." Der er en
Frihedskærlighed i disse Ord, der vel ikke er revolutionær, men som dog føler
Frihedsdriften undskyldt, naar den bliver revolutionær, saaledes
som han selv straks derefter skildrer den hos Götz von Berlichingen.
Snart er denne aandelige Strømning hos Goethe kæntret.
Han havde for sit personlige Vedkommende hævet sig op
af den smaalige og endnu ikke magthavende Kaste, hvori han
var født, Bourgeoisiet. Han havde fundet Udkomme, Virkekres,
Udviklingsmuligheder hos en Fyrste, havde selv lært den Kunst
at regere et lille Land, havde erfaret, hvor meget godt og
frugtbringende der lader sig udrette ovenfra, naar den dygtigste og
klogeste har Haanden om Skaftet.
Dernæst havde hans Forfatterliv lært ham, hvad Massens
Dom er værd. Han havde lært Menneskehordens Misundelse og
Fordom at kende, vidste, at Flertallets Formening næsten altid
er en Dumhed eller en Raahed, følte sig overbevist om, at hvad
en Menneskemængde vil, umuligt kan være andet end Mad og
Drikke og Velvære.
Nu er den franske Revolution i Frembrud. Den indledes
ved Siéyes’ anmassende Udbrud om den tredje Stand. Goethe
føier, hvad man har at vente af Bourgeoisiet.
Samtidigt har han det Indtryk af Tidsalderen, at den er
til Fals for enhver, der frækt spekulerende i Pøbelens Overtro
vil tage den ved Næsen. Præsteregimentet har forberedt Sindene
paa at tro alt, det urimeligste hedest, og paa at vise det for-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
