- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 11 (1894) /
535

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Juli—August - Sven Lange: En Æstetiker

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Én Æstetiker.

535

han studerede Mennesker, og han studerede Kunst. Det første
faldt ham grumme let: han havde jo sine Typer paa rede Haand
før han lærte dem at kende, og han fandt da ogsaa Tyskerne
brovtende og hjertensgode, Franskmændene høflige og ligegyldige,
Englænderne stive og elskværdige, — og Sydens Folk besad
ganske den Hede under Flegmaen, som han havde ventet at finde.
Kunsten kostede det ham i Begyndelsen noget Besvær at komme paa
det rene med. Han vandrede om i Gallerierne med forvildede
Miner, thi alle disse gamle, sortsmudsede eller greltfarvede Billeder
var ham saa uendeligt fremmedartede; han forstod sjælden, hvad
de betød, aldrig deres Kunst, og i sit stille Sind foretrak han
langt de moderne. Men officielt dadlede han med Strenghed og
Alvor Publikums Dovenskab og Ligegyldighed: for ham var der
overhovedet ikke produceret Kunst i Verden siden de store
Italieneres Tid, — ja skulde han være ærlig, egentlig ikke siden de
primitive; thi da han var en dannet Mand og fulgte med Tiden,
lærte han snart at foragte Rafael og beundre Botticelli, — og nu
var det hele som Fod i Hose.

Han rejste altid alene og omgikkes overhovedet næsten
ingen. Kom han en sjælden Gang hjem til Danmark, holdt han
sig mest for sig selv: dér havde han ingen Venner, thi de, han
kendte, forstod ham ikke, mente han, — og Gud fri ham vel fra
at slutte ny Bekendtskaber. Han havde nylig studeret store
Værker om Eskimoernes Liv og sociale Forhold, forklarede han, —
og det var rent ud forbavsende, saa mange Parallelpunkter han
fandt mellem dem og sine kære Landsmænd. Det kunde umuligt
være tilfældigt. Han anede et dybtgaaende Slægtskabsforhold
mellem disse to hidtil saa strengt adskilte Folkeracer, — og han
følte stærk Lyst til at henlede den videnskabelige Verdens
Opmærksomhed paa sine Iagttagelser desangaaende; han var i Stand
til at illustrere dem ved mangfoldige Eksempler. — Dette og
andet saadant forklarede han sine forargede Landsmænd med den
overlegne og skeptiske Mine, han nu altid anvendte overfor dem.
For Resten var den neppe aldeles paatagen; den var bleven ham
en Vane, fordi han til daglig næsten aldrig talte med andre end
Hotelfolk og Droskekuske. —

Da han saaledes i godt og vel en Snes Aar havde turet
om i Europa med Svipture til Algier og Ægypten, syntes han, at
han trængte til ny, store Indtryk, og tog derfor over til Amerika,
hvor han blev nogen Tid. Men mærkværdigt hurtigt blev han

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 03:41:56 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1894/0541.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free