Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Juli—August - Sven Lange: En Æstetiker
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Én Æstetiker.
539
og Stanleyhatten blev snart kendt og respekteret. Bønderne, der
sad omkring de smaa Marmorborde udenfor Osterierne, dæmpede
uvilkaarlig deres Samtale ved Synet af ham, og de unge Piger,
der samledes i Klynger ude paa Molen, puffede hinanden i Siden,
naar han skred forbi, og tilkastede ham sky og kaade Blik. —
Men han saa knap til dem.
Kvinder havde i lange Tider ikke spillet nogen Rolle i hans
Liv, — og han følte godt selv hvorfor. Thi ogsaa her havde han
Erfaringer at bygge paa. I sin Ungdom havde han aldrig formaaet
at fængsle dem, — han manglede den Friskhed, der i saa høj Grad
betinger Elskovsforhold. En voldsom og ganske haabløs „erotisk
Forgudelse41 af — hvad han nu kaldte: et aldeles latterligt Individ, —
havde allerede i hans tidligste Ungdom bundfældet i hans Sind en
Bitterhed, som ikke senere lod sig drive bort derfra, fordi den der
snart antog Form af Teorier. Siden da havde han været ganske paa
det rene med, hvad Kærlighed og Kvinder var, og hvad de var
værd. Kærligheden var i Virkeligheden et ganske menneskeligt
Husflidsfabrikat, — ikke andet. Det var et Begreb, som nogle
Individer i det trettende Aarhundrede, i Trubadurtiden opfandt
ved at sylte en naturlig menneskelig Drift ind i en hel Mængde
mer eller mindre søde Fraser; og takket være alle Poeters
Ihærdighed var denne i Grunden aldeles umulige Glose bleven banket
i den Grad ind i Hovedet paa Folk, at man nu blev opfødt med
at betragte „Kærligheden44 som den skønneste, den mest ophøjede
Evne, Gud har nedlagt i Menneskesjælen, skønt den i Virkeligheden
var en højst uappetitlig Blanding af Raahed og Sentimentalitet,
der ganske var lavet efter nogle halvgale og liderlige Personers
Recept. — Og Kvinderne? Ja „Kvindens Magt44 var ogsaa et af
de sørgelige Fænomener, der — ligesom Krig, Præstevælde og
meget andet — vidnede om at vore Begreber endnu i mangfoldige
Retninger var ganske middelalderlige. At raa og barbariske
Slagsbrødre i Hvilestunderne havde søgt Nydelse blandt deres
Kvinder, — som blandt deres Vindunke, — nuvel det begreb
enhver; men endnu spillede Kvinderne en Rolle i den almindelige
Bevidsthed, som paa ingen Maade tilkom dem; — den kunde
forstaas, fordi saa godt som al Litteratur endnu skreves af forgabede
Mandfolk, — men hvilke Mandfolk! Stakkels bryndesyge, som
troede, at levende Kød var Sjæl, og besang som Dyder, hvad kun
var Instinkter. Kvindernes Rolle: Ja, maaske havde de virkelig
en; i patetiske Øjeblikke kunde han føie sig fristet til med Timon
37*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
