Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Juli—August - Sven Lange: En Æstetiker
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Én Æstetiker.
541
en Aften, da han kom noget sent ud, stødte han paa hende lige
udenfor Hotellet. Det tossede Fruentimmer, tænkte han halvt
irriteret, mens han stod og saa efter hende, — kan man da ikke
undgaa hende? Man skulde jo tro, hun med Forsæt stillede sig
hen i min Vej ... Men Hals — det har hun.
Skulde jeg virkelig gøre mig den Ulejlighed at se at faa
Klarhed over, hvor denne Hals hører hjemme? spurgte han sig
selv, da han var kommen hjem. Tja, hvorfor ikke? Det er i
hvert Fald en Smule Nyt. Desuden lader det jo til, hun holder
af, at jeg betragter hende, — hvorfor skulde man da ikke gøre
den stakkels Skabning den ringe Glæde? Man bliver saa mild
med de hvide Haar, sluttede han halvt i Spøg.
Og næste Aften gik han ned og betragtede hende, — men
da han kom hjem, var han lige klog. Hans gamle Trang til
streng og alvorlig Grundighed skød nu pludselig manende op i
ham, — og Aften efter Aften vendte han tilbage for at fortsætte
og muligt tilendebringe sine Undersøgelser, der nu ikke alene
vedrørte Halsen, men snart ogsaa Øjnene og Munden og hele den
unge Piges fine og majestætiske Apparition. Han lykønskede sig
selv til, at hans kunsthistoriske Interesse syntes at have faaet ny
Livskraft, — thi hvoraf kunde det ellers komme, at han næsten
begyndte at finde det en Smule ensformigt om Formiddagen at
ligge oppe paa sin Balkon, — dér, hvor han før havde tilbragt
ganske behagelige Timer?
En passant fik han forskellige Oplysninger om hende: Hun
hed Emma Gusto og boede i Via S. Caterina, et lille Stræde, der
mundede ud i den Gade, hvor hans Hotel laa, ikke langt derfra.
Hun arbejdede i et Silkespinderi udenfor Byen, var fattig og dydig
som de fleste af hendes Kammerater, men ikke synderlig afholdt
af dem, fordi hun efter deres Mening var listig og hovmodig og
kun tænkte paa sig selv. Byens unge Mænd havde hun aldrig
brudt sig om; derimod fortalte man, at hun for et Par Aar siden
havde haft en flygtig Kærlighedshistorie med en ung, tysk
Købmand, der var paa Gennemrejse her. Hvordan Forholdet egentlig
havde været, var der ingen, der kunde sige noget bestemt
om. Købmanden var en skønne Dag rejst bort ganske pludseligt
for ikke mere at vende tilbage, og Emma havde — tilsyneladende
i alt Fald — været ligeglad. Man havde aldrig hørt hende tale
om denne Begivenhed, efter at hun havde affærdiget de første
nysgerrige saa skarpt, at ingen kom igen. — Som forældreløs
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
