Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Juli—August - Sven Lange: En Æstetiker
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
550
En Æstetiker.
Han var stum og stille. Men pludselig — og ganske
uvilkaarlig bøjede ban sig for hende; saa vendte han sig og gik
langsomt hjemad, — han vidste ikke hvorfor. Hun kaldte ham
ikke tilbage, og han var glad ved det. —
Fra nu af mødtes de hver Aften nede paa Molen, og Vorm
følte sig snart ikke paa nogen Maade generet af de andre Piger,
der for øvrigt holdt sig i en respektfuld Afstand. Dernede saa og
hørte han kun Emma. Han var overordentlig lykkelig i de Dage, —
endskønt han smilende maatte indrømme for sig selv, at hans
psykologiske Interesse desværre stærkt var i Færd med at
opsluges af en fuldkommen „fysiologisk", om han saa turde sige.
Ja, det blev ham klarere Dag for Dag, at det var hendes skønne
Legeme og intet andet, der drog ham mod hende ... Besynderligt,
tænkte han, hvor besynderligt dog! Mine løse, mine fri, flyvende
Tanker, der hidtil som vilde Fugle planløst har strejfet om i det
store Himmelrum uden at kunne fæste sig til noget Punkt, de
tvinges nu i tætte Stimer ind om dette mørke Kvindelegeme,
beruste af dets kolde og rolige Ynde.–Men hvorfor?
Hvordan dog? ... Ak, her var nok ikke Tale om noget „Studium«
som før, det følte han vel ... her var nok slet intet at studere ...
Men hvad var det da? Var han bleven fuldkommen forvandlet i
den korte Tid? ... Saaledes spurgte han idelig sig selv, naar han
om Formiddagen laa oppe paa sin Balkon og granskede over sin
Tilstand. Og pludselig lød det barske Spørgsmaal i ham,
uafvendeligt: Er jeg forelsket? Han slog det haanligt ned, men det
dukkede op i næste Sekund: Er jeg forelsket? Og Ordene: Elskov,
Kærlighed, der nu i lange, lange Tider for ham kun havde været
Ord som saa mange andre, fjerne, hyllede i Abstraktionens klamme
Taageluft, de rykkede ham paa én Gang kvælende tæt ind paa
Livet: Er jeg forelsket? Aa Snak! sagde han først; paa ingen
Maade! En Mand i min Alder og med min aandelige Udvikling
forelsker sig ikke i en Landsbypige! Forelsker han sig, bliver det
et rent psykisk Forhold; den udkaarne bliver da en fin og højt
dannet Kvinde med raffineret udviklede Aandsevner. — Nej, min
lille Pige, bild dig blot ikke ind, at jeg elsker dig! Det er
Nervøsitet det hele, — jeg forstaar det saa godt. Jeg har jo levet
næsten hele mit Liv uden Samkvem med Kvinder; derfor virker
det nu saa abnormt stærkt ind paa mit Nervesystem, at jeg
omgaas en, — tilmed da det uheldigvis er blevet den skønneste, der
eksisterer.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
