Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Juli—August - Sven Lange: En Æstetiker
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Én Æstetiker.
551
Saaledes ræsonnerede han i Begyndelsen; men samtidig
mærkede han inderst inde i sit Sind sælsomme, dunkle Stemmer;
de hviskede i et Sprog, han kun anende begreb: Lyver jeg ikke?
hviskede de .. . Hvad er det, jeg taler? . . hvorfor taler jeg saa?
... Og der var Friskhed og Graad og tusmørk Glæde i hans
Sjæl i de Dage, og der var megen Spot og megen Vrede: det var,
som om han ikke undte sig selv al den Sansernes Nyhed, der
nynnende kæmpede sig frem. Haanlig saa han sin frosne
Blaserthed synke sukkende sammen i sit Sind; skælvende af Friskhed
og Angest lyttede han efter sine spæde, sine klingende hvide
Haab; men Smerterne var saa smertelig røde og Sorgen saa
sorgfuld mørk og dyb. Og dunkelt følte han sig som Menneske,
som Barn.
Og Dag gik efter Dag, — og maaske spilede hans Sjæls
Øje sig op i Forfærdelse ved Glimt fra noget, der altid er ham
forment; noget ukendt og uskyldigt, som er og som brænder i
en anden Luft end den, hvori han er og maa leve; maaske var
det derfor, at han følte sig besat af en sælsom Trods, der skreg
og haaned Dag og Nat, men hvis Understrøm i hans Sind dog
var en dyb og skælvende Glæde. Og Dag gik efter Dag, og hans
Tanker gennemglødedes en efter en, samledes og smeltede ind i
hinanden: da endelig brød sejrrigt frem den store, hele, lysende
Glæde, Elskovens Fanebærer: Glæden ved Emma, Kvinden, hende
alene; Glæden ved hendes Gang, hendes Hænders Form, hendes
sorte Haar; Glæden ved hendes Tale, hendes tavse Smil, hendes
klare og bydende Blik. Ja, ved Synet af hende og ene deraf levede 4
hans Glæde; den ejede intet af alt det, som ellers giver Kærligheden
Voksekraft. Fra første Øjeblik vidste han jo, at alt Haab om
Genkærlighed var udelukket, — men det skaffede ham ikke én
bitter Time. Aldrig havde der været talt et Ord om Elskov imellem
dem, — og saaledes skulde det være: Kælenskab og Kærtegn og
ømme Ord vilde dræbe den, om noget kunde. — Saaledes voksede da
denne underlige hede og kyske Elskov frem i hans Sjæl, brændende
og næsten ustyrlig af Længsel, naar han var alene, men lydig tøjlet
af hendes Nærværelse, dæmpet og kølnet under hendes Blik. —
I de Dage var det han faldt paa den Tanke, om han muligt
ikke kunde faa hende med hjem til Danmark, saa at hun kunde
blive hos ham for bestandig; og da den første Forskrækkelse havde
sat sig, begyndte Ideen snart at fæste Rod hos ham. Ja, hvorfor
ikke, i Grunden? Her kunde han jo ikke blive evindeligt, og hun
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
