- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 11 (1894) /
555

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Juli—August - Sven Lange: En Æstetiker

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Én Æstetiker.

555

Byen, væsentlig bestaaende af Lystspil og glimrende Farcer. Den
første Forestilling fandt Sted den samme Aften Kl. 9. Entré
I. Plads 30 Soldi etc.* Derefter fulgte Programmet: der lovede
tre Smaastykker, hvoraf to Farcer. Alle indbødes.

Da Vorm henimod den berammede Tid nærmede sig Teatret,
fandt han sig snart midt inde i en Strøm af Arbejdere og unge
Piger, der langsomt, i store Klynger, drev ned ad Gaden, pludrende
og leende, pudsede og pyntede. Han spejdede om alle Vegne
efter Emma, men saa hende ikke, — og lod sig saa føre med af
Strømmen.

Sammen med de andre naaede han efter nogen Tids Forløb
ned i en lille, afsides liggende Gyde, og styrede nu gennem
den stadig voksende Trængsel hen mod en Port, over hvilken
der var anbragt et gennem Tusmørket lysende Transparent
med Paaskriften: Teatro Perini, flankeret med en Mængde
smaa gule og røde Lygter. Udenfor Porten var der en mægtig
Trængsel; alle vilde ind, og man klemte og pressede paa fra alle
Sider. Pigebørnene lo og hvinede og syntes evig fornøjede ved
at mase sig ind gennem tætte Klynger af Mænd, der modtog dem
med høje Brøl og kraftige Omfavnelser. Vorm havde al sin
fornemme Myndighed behov, for at kunne bjærge sig helskindet
gennem Porten; han tænkte med Ubehag paa, hvordan Emma
vel vilde blive medtagen i denne snævre Passage, — naa, hun var
maaske sluppen ind i god Tid. — Gennem en lille, smal
Restaura-tionshave med dunkle Lysthuse til begge Sider naaede han —
under stadig Kamp — hen til Billetkontoret, købte sig et
Adgangskort og blev vist hen til en snæver Trappe: Opgangen til
første Plads. Og endelig naaede han da op paa Balkonen.

Tilskuerpladsen viste sig nu at være indrettet nøjagtig paa
samme Maade som de fleste af de mange smaa, italienske
Forstadsteatre, han havde besøgt: Gulvet var ved et Rækværk
tværsover delt i to Pladser, og nogle Alen derover hævede sig Balkonen,
der sluttede ind til Scenen paa begge Sider i Form af en Hestesko.
Teatret var aabent foroven og Solsejlet var trukket til Side, saa at
man til Tag havde den aftendunkle Himmel, mod hvilken det
graa „Rochetta", som rager op over Byen, tegnede sine kraftige
Former.

Da Vorm kom op paa Balkonen, fandt han den hyllet ind
i et mildt Tusmørke, som hist og her brødes af Skinnet fra nogle
søvnige, smaa Petroleumslamper, der var anbragte rundt om paa

38*

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 03:41:56 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1894/0561.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free