- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 11 (1894) /
557

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Juli—August - Sven Lange: En Æstetiker

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Én Æstetiker.

557

Personerne, — et Par elegante Adelsmænd i kælen Flirt om en
yderlig raffineret Dame, der fint holder dem for Nar — syntes her
forvandlede til et Par Staldkarle, der under mange forlorne Fagter
gjorde Spas med en Malkepige. Under saadanne Omstændigheder
fandt Vorm ene sin Trøst i fra sin gunstige Plads at iagttage
Suffløren, om hvem de spillende trængtes i deres Nød. Han var
den ivrigste af dem alle: Han laa helt hen over Gulvet med
begge Armene strakte frem; i den ene Haand holdt han en uhyre
Blyant, med hvilken han pegede paa den, han gav Repliken, fulgt
af smaa arrige Smæk i Gulvet, passede man ikke paa. Han syntes
langt mere interesseret af Piecen end de agerende selv. Han
spillede fuldkomment: han talte med Herre- og Damestemme, han var
spottende og overlegen og smægtende, som Rollerne krævede det.
Til sidst kom han langt forud for de andre, og der opstod en
uhyggelig Pavse; saa svang han forbitret Blyanten op imod dem,
og de maatte begynde forfra. — Vorm rystede forarget paa Hovedet
og vendte sig bort; — i det samme gav det et Sæt i ham: ikke
ti Skridt borte sad Emma, bøjet over Balkonens Rand. Hun
maatte være kommen, uden at han havde set det.

Hun havde sat sig lige under en af de smaa Lamper, saa
at Lyset faldt stærkt ned paa hende, — og smilende skønnede
han snart Grunden: om hendes pragtfulde Hals glødede hans
Koralsmykke fra i Gaar. Et godt Varsel, tænkte han. Hun havde
en sort Kjole paa, som han ikke kendte; den var udskaaren i en
Firkant og blottede en Del af det hvide Bryst, som han aldrig
havde set før. Hun var blændende dejlig. Dybt opmærksomt
betragtede hun Skuespillerne med sine lysende Øjne, Hovedet
bøjede hun lidt forover, og Øjnene glippede lynsnart og spændt
som i Angest for at miste Synet af Scenen et Sekund blot:
med alle sine Sanser, hele sin Sjæl sugede hun Indtrykkene
dernedefra op i sig.

Vorm betragtede hende fuld af Beundring og fuld af
smilende Medlidenhed. Herre Gud, hvor hun dog er optagen af det
Juks, sagde han til sig selv. Jeg maa nok ordentlig opdrage
paa hende, naar jeg faar hende for mig selv. Men i samme Nu
ængstedes han ved sine egne Tanker. Hvis hun nu ikke ...?
Hvis hun ikke vil . . .? Aa, hun maa jo være fra Forstanden,
om hun ikke gør det. Men alligevel?

Der kom en ny Pause i Spillet. Emma strøg sig hastig
over Panden med Viften og sagde et Par Ord til en Person, der

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 03:41:56 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1894/0563.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free