- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 11 (1894) /
558

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Juli—August - Sven Lange: En Æstetiker

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

558

fin Æstetiker.

maatte sidde til venstre for hende, hen ad Vorm til, men som han
ikke kunde se. Hvad var det? Var hun ikke alene? Han strakte
Hals, men det var ham umuligt at faa Øje paa nogen. Han blev
urolig og vilde ud, men kunde ikke uden at bringe Forstyrrelse i
Rækkerne bagved. Naa, det er vel bare en af hendes Veninder,
tænkte han, — men hvorfor kan jeg ikke se den Veninde? Skulde
det være et Barn? . . . Han sad og spekulerede over disse Ting,
og blev efterhaanden mere og mere nervøs.

Endelig gik Tæppet ned, og han rejste sig straks og borede
sig med Besvær og Taalmodighed frem imod hende. Han maatte
have Klarhed over dette. Til sidst naaede han helt hen bag

hende,–og stod som forstenet. Ved Siden af hende, helt

fremme ved Rampen og næsten forsvunden foran en Del tykke
Matroner paa anden Række sad en lille, pukkelrygget Dværg, hvis
Hoved akkurat naaede op over Balkonens Rand, ivrigt
konverserende hende. Hvad i al Verden var det! Hvad var det for
et Uhyre?

Vreden begyndte at koge i ham, — og idet han noget
brutalt skubbede de bagved siddende Madammer til Side, bøjede
han sig frem og prikkede Emma paa Skulderen.

Hun vendte sig hurtigt om og hilste venligt, en Smule
forlegent paa ham.

„Hvem er det?* spurgte han brysk, uden at besvare
hendes Hilsen.

„Det er min Fætter," sagde hun og saa rolig paa ham.

Hendes Fætter! Han var Fanden var han! Vorm vendte
sig om imod ham og maalte ham med et af de Blik, der fik alle
Kelnere til at skælve. Gnomen lettede paa Hatten og smilede spidst.

Vorm blev mere og mere hidsig. Han brændte efter at
faa en Forklaring, men indsaa, at det vilde være dumt at forlange
den nu, saa længe han var saa ophidset. Man maatte tale om
noget andet.

„Naa, hvordan morer De Dem?" spurgte han Emma i en
spydig Tone. Han kunde ikke helt beherske sig.

„Aa glimrende!" svarede hun i oprigtig Begejstring. „Det
var dejligt at se!"

„Synes De?" — Det Fæ, tænkte han i sin Vrede, hvor
hun dog er dum! — „Det var saamænd mærkeligt!"

„Hvorfor?" spurgte hun og saa roligt op paa ham, — men
med et lille, trodsigt Glimt i Øjnene, som om hun anede, hvad
han vilde sige.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 03:41:56 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1894/0564.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free