Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Juli—August - Sven Lange: En Æstetiker
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Én Æstetiker.
563
„Hm!* Hun nærmede spørgende sit Hoved.
„Hvorfor kan De ikke?* gentog han sagte.
„Rejse med Dem?*
»Ja.*
„Fordi jeg ikke har Lyst,* sagde hun med et lille Kast
med Hovedet.
„Ja ja.* — Det blev saa stille inden i ham, en underlig død
Stilhed. Dumpt hørte han sit Hjertes Slag, og han følte en
Lamhed snige sig ind i Legemet og tynge det ned. Han kunde
ikke røre et Lem, og hans Hoved sank ned paa hans Bryst ...
Jeg tror, jeg dør nu, hviskede det i ham–men ellers intet ...
Saadan sad han, — han vidste ikke hvor længe. Men
pludselig hørte han Emmas Stemme, og han hørte Dværgens
skarpe, kvækkende Røst. Han aabnede hurtigt Øjnene, og lige
for sig saa han deres Hoveder tæt sammen; hun smilede til ham.
Da blussede Raseriet voldsomt op i ham, — og idet han ståk sit
Ansigt tæt hen til hendes, skreg han ude af sig selv ind mod hende:
„Skøge!*
Hun havde kastet sig tilbage mod Balkonens Rand, og med
vidt opspilede Øjne og halvt aaben Mund stirrede hun paa ham.
„Skøge!* raabte han igen, men denne Gang mindre højt
og heftigt.
Men da flammede det i hendes Øjne, hun løftede Armen
og slog ham af al Magt i Ansigtet.
Han tumlede tilbage i Stolen; men uden at han vidste, hvad
han gjorde, strakte han igen Ansigtet frem og hviskede
lidenskabeligt: „Ja slaa, slaa! Jeg be’r dig slaa!*
Men hun havde vendt sig bort og holdt Hænderne for
Ansigtet. Bagved dem stimlede Folk sammen, nysgerrige og
forskræmte. Men saa sagde en noget, de andre lo, — og straks
efter var der Pludren og Fnisen og Larm af Stole, der væltede.
Man trængte sig frem, man vilde se, hvad der var sket, og man
drøftede ivrigt det passerede. Nede fra Gulvet raabte nogen op,
og man lo.
Men Vorm havde ladet sit Hoved synke ned i hendes Skød!
hun flyttede sig ikke, og han laa ganske stille. Han mærkede
intet til Støjen omkring sig, han hørte kun sine egne syge,
forvildede Tanker. lian ønskede sig Død og Smerte fra hendes
Haand; han brændte efter at lide, — naar Lidelsen blot kom fra
hende. Han følte Varmen fra hendes Legeme stige op imod ham,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
