Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Juli—August - H. Trier: Efter Forliget
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
574
Efter Forliget.
sat i Ord, en Formel for Ønsker, der i et givet Øjeblik har
raadet i Højre- og moderate Venstrekrese, og paa ingen Maade
bindende overfor Fremtiden, uden Lovskraft, som man senere kan
vise hen til og kræve Lydighed under. Nu kan man ganske vist
spørge: Havde det monstro hjulpet stort mere, om det havde
været en Lov? Vi har jo efter vor Opfattelse i Forvejen en Lov,
oven i Købet en Grundlov, som forstaaeligt nok, for hvem der
vil forstaa, forbyder den provisoriske Lovgivningsform, der siden
1885 har været Regeringens Kampmiddel, og alligevel har den jo
blomstret. Men lad saa være, at Resolutionerne muligvis har
nogen Vægt, saa længe deres Fædre er de ledende og nærer
samme Tanker. Det gælder dog om dem, hvad der i saa høj
Grad har været vor Grundlovs Skæbne, at ogsaa de kan
skamfortolkes og derved faa den modsatte Betydning af, hvad der i
Vedtagelsens Øjeblik var ment med den). Meningen maa vel have
været den, at midlertidige Finansloves Regelbundenhed skulde
træde i Stedet for provisoriske Finansloves Vilkaarlighed. Men
den paagældende Beslutnings Ordlyd siger ikke andet, end at der
gennem en midlertidig Finanslov lægges to Maaneder til det
Tidsrum, hvori man hvert Aar drøfter Finansloven, og naar de
to Maaneder ere gaaede, hvad saa? Hvis den Varmegrad,
hvormed man ønsker en regelmæssig Finanslov, under Forhandlingerne
er sunken ned til Frysepunktet, saa kan det hele altsaa
indskrænke sig til hverken mere eller mindre, end at det for
Fremtiden varer to Maaneder længere, inden vi faar den aarlige
provisoriske Finanslov. Og selv om Meningen med den anden
Beslutning — hvis der overhovedet skal være nogen Mening i
den — maa være den, at muliggøre en Forkastelse af en
provisorisk Lov, der anerkendes af alle Parter og fører til, at den er
ude af Spillet, saa kan den jo skamfortolkes saaledes, at man
paastaar at have gjort den Fyldest ved at lade Loven forkaste
den sidste Dag i en Samling for at lade den genopstaa fra de
døde Dagen efter. Som uomtvistelige Garantier, uafhængige af
politiske Stemninger og Tilstande, betyder Beslutningerne altsaa
ikke noget — lige saa lidt som i øvrigt § 25 i Grundloven har
lagt et Halmstraa i Vejen for en Regering, som i lovlydig
Anerkendelse af, at provisoriske Love kun kan udstedes, naar
Rigsdagen ikke er samlet, har hjemsendt denne, hver Gang den
trængte til et Provisorium.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
