- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 11 (1894) /
575

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Juli—August - H. Trier: Efter Forliget

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Efter Forliget.

575

Den tredje Beslutning drejer sig om den københavnske
Fæstning. Den fastholder formelt, at Fæstningen eller dens
Tilblivelsesmaade ikke er anerkendt ved Forliget. Man har ikke
fraskrevet sig Retten til at gøre Ansvar gældende, men forbeholder
sig i den Henseende alt fornødent. Samtidig har man dog
vedtaget en Hærlov, der udtrykkelig har den københavnske Fæstnings
Krav for Øje. Nu kunde man da spørge: Kan det herefter hjælpe,
at man taler om at gøre Ansvar gældende, eventuelt overfor en
Kigsret? — og vi behøver jo ikke at tænke os en Rigsret, der,
saaledes som den nuværende, selv delvis er Part i Sagen, men
en Rigsret, om hvilken alle maatte indrømme, at den stod
udenfor og over Sagen, som en Domstol bør staa. Et stort
Spørgsmaal bliver det da, om ikke den vedtagne Hærlov, trods alt
Forbehold, ved at give Fæstningen Soldater, er bleven en saadan
Godkendelse af denne, om just ikke formelt og udvortes, saa dog
i selve Sagens Kærne, at det maatte føre til Frikendelse og i alt
Fald til, at Fæstningen frejdig kunde se bort fra sin uægte Fødsel
og pukke paa det bestaaendes Ret. Man kan dertil ganske vist
sige: Har det betydet mere, at man tidligere ikke har kunnet
skaffe Fæstningen lovlig Anerkendelse? Er der Grund til at
antage, at Hærlovens og Finanslovens Vedtagelse vil bringe
Fæst-ningsbyggeriet til at blusse op paa ny, eller er der ikke Anledning
til at tro, at det under regelmæssige Tilstande maaske snarere
vil være i Dalen end i Stigen? — det er jo altid, ogsaa for en
Regering, vanskeligere at faa et mere sammensat Maskineri til at
virke fuldt ud etter Ønske; Diktaturet, som vi i en Del Aar har
haft det, er et haandterligere Redskab. Jeg véd det ikke.
Stort forandret tror jeg i ethvert Tilfælde ikke, Forholdet endnu er.
Den formelle Ret er i Ord hævdet, men om det er i mere end
Ord, og om der hertil er knyttet nogen reel Indflydelse, kan for
Tiden næppe siges. At det estrupske Ministerium har faaet en
Finanslov med Bevillinger til provisoriske Værker, særlig
provisoriske Fæstningsværker, er en Kendsgerning, der nødvendigvis
maa staa i Strid med den Retsbevidsthed, ud fra hvilken den
politiske Kamp nu i næsten 10 Aar har været ført, maa stride
mod stærke og berettigede Følelser i Folket.

Hvis Ministeriet nu træder af, vil Stillingen selvfølgelig ikke
ganske være den samme. Vil det ske eller ikke? Ingen véd det.
Men den Erklæring, som Konseilspræsidenten afgav i Landstinget,
da Forliget blev sluttet, forekommer mig fuldstændig meningsløs,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 03:41:56 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1894/0581.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free