- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 11 (1894) /
578

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Juli—August - H. Trier: Efter Forliget

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

578

Efter Forliget.

den kunde høste Erfaring om, hvad det næste Skridt i dens
Udvikling skulde være. De Aar, der er gaaede siden, har kraftigere
og bestemtere, end det paa Forhaand var muligt, dokumenteret
dens Skavanker, og jeg tror, Tiden er moden til at tilvejebringe
en Ordning, hvor de naturlige Baand, Loven har slappet, igen
kan strammes, og Tilskuddet til den trængende fastsættes paa en
mere almengyldig Maade. Det, som for Tiden gør den hele
Ordning saa usikker og tvetydig, er jo, at der mangler fast
begrænsede Rammer for Hjælpen, og at der derfor rundt om i
Kommunerne aabnes Dør for en Vilkaarlighed, der ikke tager fornødent
Hensyn til, hvad der baader den hjulpne bedst, baade moralsk
og materielt set. Et andet Spørgsmaal, som det ogsaa
forekommer mig, man i en nær Fremtid i det mindste maatte kunne
begynde at tage fat paa, er Omordningen af Skolevæsenet. Nu
er det jo Kommunernes økonomiske Evne og Interesse for
Oplysningen, der sætter sit — tilfældige— Stempel paa Skolerne
Landet over. Hvor en rig Kommune kan anvende Kapitaler, har
en fattig, selv med sin bedste Vilje, kun Smaapenge til sin
Raadighed, og dog bunder Betydningen af et Skolevæsens Virksomhed
dybere end i en Kommunes Interesser som saadan; det hele
Samfunds Fremtid afhænger jo for en ikke uvæsentlig Del af,
hvorledes den opvoksende Slægt sendes ud i Livet. Og særlig gør jo
de fattige Kommuners vanskeligere Livsvilkaar det saa meget
mere magtpaaliggende, at Ungdommen lærer noget til Gavns:
hvor Omgivelserne har saa meget svagere Bæreevne og Kampen
for den enkelte bliver saa meget haardere, kommer det saa meget
mere an paa at kunne staa paa egne Ben. Derfor er der næppe
anden Udvej, end at den kommunale Barneskole lægges over paa
Staten, om ikke i sin stedlige Ordning, saa i sin Økonomi, saa
at Samfundet som Helhed her udjævner de uheldige
Modsætninger mellem fattig og rig. Det vil ganske vist ikke blive nogen
ringe Byrde for Statskassen, men paa den anden Side frigøres jo
Kommunerne i en tilsvarende Grad, i alt Fald de daarligt stillede,
og naar man stikker Fingren i Jorden, tror jeg, man faar Færten
af, at Tanken om Statens Overtagelse af Folkeskolevæsnet ligger
den almindelige Bevidsthed nærmere i Øjeblikket end selv for
ikke mange Aar siden. Et tredje Spørgsmaal peger det i sidste
Rigsdagssamling forelagte Forslag om Arbejdsretter og
Enigheds-kamre paa. Det er et Forsøg paa at sikre det borgerlige
Arbejdes regelmæssige Forløb, sikre Rettens Gang saa at sige Mand

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 03:41:56 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1894/0584.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free