Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Juli—August - H. Trier: Efter Forliget
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Efter Forliget.
579
og Mand, Arbejdere og Arbejdsgivere imellem i det daglige Liv,
et ikke betydningsløst Liv i Arbejdets Organisation og i
Anerkendelsen af Arbejdernes, for saa vidt disse selv officielt indenfor de
paatænkte Retter og Kamre skal være Dommere og Raadgivere
ved Afgørelsen af Forholdene i deres Fag. Da Lovforslaget
forhandledes i Folketinget og Hørdum i varme Ord havde støttet
det — det fremkom jo fra højre Side —, fik man derude Indtryk
af, at Interessen for det voksede hos Medlemmer af Regeringen,
fordi Arbejdernes Tilslutning stillede et virkeligt socialt Udbytte
af en saadan Lov i Udsigt. Den vedtoges da ogsaa enstemmig
af Folketinget og hindredes maaske kun ved Rigsdagens
Hjemsendelse i at føres videre af Landstinget. Skulde det være sandt,
hvad der er ymtet om, at Regeringens Interesse senere igen skulde
være bleven lunknere — jeg ved det ikke —, saa er der jo dog
et endnu ikke ganske aflivet Haab om, at vi ved den næste
Samlings Begyndelse kunde møde en anden Regering. Om et Forslag
til Lov om Ulykkesforsikring snart igen vil komme frem, maa staa
hen. Hidtil har et af alle anerkendt fast Synspunkt for
Gennemførelsen af en saadan ikke kunnet findes. Forhandlingerne derom
har kun været tunge og hidtil golde Fødselsveer.
Den Politik, der vil komme til Orde, vil efter en stor
Maalestok blive en Interessepolitik. Særlig i trykkede Tider med en
knugende Følelse af, hvor drøjt det er at slaa sig igennem, er det
ganske naturligt og nødvendigt, at ogsaa det politiske Liv drages
med ind i de borgerlige Interessers Kamp for Tilværelsen. Igennem
Agrarbevægelsen, der fødtes for et Aars Tid siden, høres en ny
Organisations Kampsignaler. Og bag dem skimter man svage
Toner fra en begyndende Rejsning i Købstadbefolkningen, der har
Fornemmelsen af at maatte være paa sin Post: „Er ikke
Landboerne mon en Horde, der vil træde alt ned, hvad der kommer den
i Møde?" Lige overfor alle de Krav, der saaledes skiftevis rykker
os i Ærmet, maa vi simpelthen spørge: Paa hvis Bekostning bliver
det, at disse Interesser vil gøre sig gældende? Selvfølgelig maa
vi lige saa vel anerkende Landboernes Ret, som vi kræver vor
egen respekteret, men vi maa vide: Hvad er Forholdet mellem
Gildet og Omkostningerne? „Jeg drikker, du betaler", som det
hedder i den gamle Vise, kan blive en meget uretfærdig Politik.
At beskytte en enkelt Mand, Gruppe, Stand eller Virksomhed paa
hele Befolkningens Bekostning, det er der jo ingen sund Sans i.
Hvis det kunde tænkes, at Landmændene til Beskyttelse for deres
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
