Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Juli—August - H. Trier: Efter Forliget
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Efter Forliget.
581
Om jeg tror, at en saa vidt forgrenet Sag som
Told-spørgsmaalet kan tænkes snart at ligge for? Til radikale, Skridt
er der sandsynligvis for Øjeblikket ikke synderlig Udsigt her. Paa
den anden Side er Spørgsmaalet maaske dog ikke helt urørligt.
Men Bevægelsen bør i saa Fald gaa i Retning af at frigøre Handel
og Vandel, som et behersket Udtryk for, at Frihandelsprincipet
er den naturligste Drivkraft for det økonomiske Liv, — naturligvis
under Varetagelse af de tilbørlige Hensyn, uden bratte Overgange,
som bestaaende Interesser med Rette kande beklage sig over. Og
dernæst staar det for mig som ønskeligt, at den nuværende
Vægttold, hvor det praktisk lader sig gøre, afløses af en
Værditold. Der er noget meningsløst i at betale Told efter Vægten af
de Klæder, man gaar med, og ikke efter Værdien af dem, at lade
den grove Klud bøde mere end de fine, lette Tøjer, m. a. O. at
lægge Skatten paa den fattige i Stedet for paa den rige. Af
samme Grund er jeg imod saadanne Skatteomlægninger og
Tilskud til Kommunerne, der væsentlig kun skaffer de store
Skatteydere Lettelser og derved læsser saa meget mere paa de smaa.
Overfor alle af Interessepolitiken fremdragne Forhold kommer
det for os an paa at bevare Ligevægten, politisk og socialt, saa
at vi er med til ethvert Skridt, der fremmer berettigede Interesser
paa rette Maade, og ikke stiller os surmulende i en Krog, men
derimod gør Front dels imod de Interesser, der ikke har rent Mel
i Posen, dels imod de Midler, som selv en god Sag ikke kan
være tjent med — jeg tænker derved bl. a. ogsaa paa
Tilbøjeligheden til at se enhver Sag udelukkende under en partipolitisk
Synsvinkel.
Med Syvmilestøvler vil vi selv i bedste Tilfælde ikke naa
frem. Vi maa her, som vi jo for Resten i vort politiske Liv er
vante til, væbne os med Taalmodighed og indkassere de smaa
Fremskridt, som er mulige under saa forkvaklede Forhold som
vore. Ved forkvaklede Forhold tænker jeg saa ikke alene paa
den øjeblikkelige politiske Tilstand, men paa selve vor Forfatning,
paa den Modsætning mellem Rigsdagens to Ting, som med saa
megen Uforstand blev fastslaaet i 1866, og som gør det saa
vanskeligt, i mange Tilfælde næsten umuligt, at bringe Forandringer,
endsige store Forandringer til Veje gennem Lovgivningen. Det
ene Ting vil i Kraft af sit Fødselsmærke altid næsten
naturnødvendigt føie sine Interesser truede, hver Gang det andet Ting
vil noget. Og den mæglende Magt, en Regering kunde udfolde,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
