Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Juli—August - H. Trier: Efter Forliget
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Efter Forliget.
583
gennem Kampen. Men alligevel tror jeg, det maa siges, at den
Frigørelse, der ikke blot er en pludselig Omvæltning, men er
en jævn, sikker Udvikling hen imod Anerkendelse af alles Ret, den
kræver en økonomisk Grund at staa paa. Ud fra de tomme
Hænder og de helt ubetryggede Livsforhold kan en Revolution
føres igennem, men en blivende Frihedstilstand vanskelig skabes.
De økonomiske Forhold maa da løftes, saa vidt det gennem det
offentlige Livs Afgørelser kan ske, ikke blot for deres egen Skyld,
men fuldt saa meget som Bærekraft for Folkets politiske Moral.
Saa kan Tiden engang komme, da Grundlovsspørgsmaalet igen
med Haab om Sejr kan sættes som første Nummer paa
Dagsordenen.
Og noget lignende vil jeg sige om den københavnske
Fæstning. Det Øjeblik maa ikke være ude af Sigte, da den igen kan
gaa i Jorden under en almindelig Erkendelse af, hvor stort et
Fejlgreb det var at bygge den, dobbelt utilgiveligt, fordi man
murede den op for ubevilgede Penge. Jo mere sociale og
økonomiske Hensyn bliver ledende i vort politiske Liv ved Siden af
konstitutionelle, des skarpere tror jeg Dommen over Fæstningen
vil blive. For Tiden dens Begrænsning , i Fremtiden dens
Forsvinden — maa være vort militærpolitiske Løsen i denne Sag.
Naar Fæstningen er nedlagt, vil det i Virkeligheden være en
fastere Betryggelse for vor Neutralitet end den Resolution, som
var den fjerde i Rækken, da Forliget blev sluttet.
Se, det er mit Indtryk af, hvorledes den nærmeste Fremtid
maa forme sig, det Program, paa hvilket jeg vil være i Stand til
at fortsætte en Virksomhed som Rigsdagsmand. Hvis man vilde
forlange en Genoptagelse af den storpolitiske Kamp uden Hensyn
til sociale Opgaver og reelt Lovgivningsarbejde, saa var i dette
Øjeblik min Tid som Rigsdagsmand omme; det vilde jeg ikke
være med til, fordi jeg tror, at det fremdeles vilde føre til
Nederlag.
Jeg haaber at have omtalt Situationen fra saa mange
Sider, at De har kunnet faa et Billede af min Opfattelse og
forstaar, at det ikke har været mig om at gøre her paa agitatorisk
Maade at understrege én Tanke paa Bekostning af alle andre,
men^at faa klaret, hvad der baade af Forligsmænd og af
Ikke-Forligsmænd kan siges om Sagen. De vil derved ogsaa bedst
have kunnet faa Øje for, hvorfor jeg ikke har kunnet gaa med
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
