- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 11 (1894) /
591

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Juli—August - C. Th. Sørensen: Kielerlraktaten

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Kielertraktaten.

Man begaar efter min Mening en historisk Uretfærdighed,
naar man bedømmer Traktaten til Kiel saa strengt, som man,
særlig i Norge, er tilbøjelig til. Det er vist nok, at den i
Traktaten optagne Bestemmelse om, at svenske Tropper umiddelbart
efter Traktatens Underskrift skulde gaa ind i Norge og tage de
norske Fæstninger i Besiddelse (som Ordene lyder i den danske
officielle Oversættelse), var en fast utrolig Haan mod den norske
Hær, der stod i Felt, 24,000 Mand stærk, især da Sverig ikke
kunde stille mere end en 6000 Mand paa Benene imod den; og
det er ogsaa upaatvivleligt, at, dersom denne Indrykning havde
fundet Sted, saa vilde Norges Organisation som særskilt Rige være
foregaaet under svensk Tryk, saa at den Bestemmelse i
Kieler-traktaten, som skyldte Carl Johan sin Redaktion, at Norge skulde
være et eget Rige, forenet med Sverig, men med norsk
Suve-rænetet, ikke vilde have faaet en Udførelse, der paa nogen Maade
kunde svare til den Stilling, Norge vandt efter Konventionen
til Moss.

Men man maa ikke tro, at Kong Frederik i noget Øjeblik
har troet, at den norske Hær vilde kaste sine Vaaben bort, naar
en den flere Fold underlegen Krigsskare nærmede sig for at
trænge ind i dens Land. Han har sikkert ikke tænkt sig
Muligheden af, at det vilde gaa saa glat med Norges Erobring, som
Carl Johan forestillede sig, og det er maaske netop derfor, at han
ikke betænkte sig paa at lade dette om den svenske Indrykning
komme med ind i Traktaten, da Carl Johan ønskede det optaget
for derefter at bestemme Tidspunktet for Pommerns og Rügens
Overlevering til Danmark.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 03:41:56 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1894/0597.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free