Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Juli—August - C. Th. Sørensen: Kielerlraktaten
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
592
Kielertrak tåten. 592
Frederik VI. behøvede ikke at bryde sig meget om, hvad
der kom til at staa om dette Indfald, da det efter det Standpunkt
han indtog i Traktaten, ikke vedkom ham, hvorledes Sverig
arrangerede sig med Norge. Han sluttede kun Traktaten paa
Danmarks Vegne, og Norge betragtedes i den helt igennem som
et ham fremmed Land, over hvilket Kongen af Danmark havde
opgivet enhver Ret.
Det, som skete i Kiel 1814, var, at Kong Frederik bøjede
sig for de europæiske Magter, som fordrede, at han skulde skille sig
ved Norge. Rusland, Preussen og England havde i Traktater
lovet Sverig Norge. Men Frederik VI. vilde ikke afstaa det og
vilde overhovedet ikke finde sig i, at det kom under Sverig; i alt
Fald kun under Sverigs Krone. Han havde kæmpet længe for
Norges og Danmarks Samværen; men da alt gik ham imod, da
Kejser Napoleon bukkede under, og Koalitionens Tropper vendte
sig mod Danmark, opgav han, træt af den 7-aarige fortvivlede
Krig med England, der havde udtømt Landets Ressourcer, sin
Modstand og erklærede sig beredt til at søge en Forstaaelse. Det
var ikke med Sverig, men med de europæiske Magter, Kong
Frederik og hans Regering havde at gøre, og det militære Tryk,
sam udøvedes mod Danmark, iværksattes ogsaa af europæiske
Tropper. Det var en nordtysk Hær, i hvilken der vel fandtes
svenske Tropper, men hvis Hovedmasse bestod af Russere,
Preussere og engelsk-hannoveranske Tropper, som med Kejseren af
Ruslands Billigelse faldt ind i Holsten for at tvinge Kongen af
Danmark til at forlige sig med Sverig om Norge. Det var med
andre Ord en europæisk Eksekution, der fandt Sted; thi den
militære Bevægelses egentlige Opgave var kun at tvinge os til at
tilfredsstille Sverig, med hvilken Magt vi først fik at gøre i Kiel.
Da dette Maal var naaet, gik den nordtyske Hær, med hvem vi
havde sluttet Vaabenstilstand, atter bort. At denne Eksekution
kun gjaldt Danmark, følger af sig selv. Norge laa udenfor den?
Rækkeevne. Det var da i alt Fald kun gennem Kongen, at
Eksekutionen kunde virke paa Norge; men i det Øjeblik, Kongen
nedlagde sin norske Krone, var den eneste Repræsentant for
Norge borte. Carl Johan var i Virkeligheden af samme Anskuelse.
Han mente nemlig, at det næste Skridt efter Traktaten til Kiel
vilde være at erobre Norge. Vi ser det af hans Breve til Essen,
den svenske Feltmarschal, som skulde rykke ind i Norge. 1 et af
disse Breve, hvilket han udfærdigede samme Dag, Kielerfreden
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
