Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Juli—August - C. Th. Sørensen: Kielerlraktaten
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
596
Kielertrak tåten. 596
foranlediget til at udstede; men den Opfattelse, jeg her bar gjort
Rede for, var baade den svenske og den danske Regerings.
Regeringen i Stockholm, der ellers havde et saa galt Syn
paa Traktaten i Kiel, som muligt, saa i dette Punkt rigtigt.
I Instruktionen for Essen gaar den ud fra den samme Opfattelse,
jeg her har forklaret. Feltmarschallen befales til først at tage
Landet i Besiddelse og dernæst at udnævne de Mænd, for
Halvdelen svenske, for Halvdelen norske, som skulde træde sammen
med de danske Kommissærer for at ordne den legale Overlevering
og afhandle „alla de ämnen, som hafva afseende på landets
attrådende".
For den danske Regerings Vedkommende kan jeg henvise til
den Forklaring, Udenrigsminister Rosenkrantz gav de europæiske
Kommissærer, da de kom til København for at undersøge,
hvorvidt Frederik VI. havde opfyldt sine Forpligtelser efter
Kielertraktaten. Rosenkrantz viste dem da, hvad Traktaten indeholdt,
og tilføjede saa: „Skylden for, hvad der er sket, er Sverigs. Det
havde ikke sit Kram i Orden, da Traktaten sluttedes, saa det ikke
kunde rykke ind i Norge. Vore Kommissærer med alle
nødvendige Befalinger har ligget deroppe og ventet paa Svenskerne.
Der gik en hel Maaned, inden de lod høre fra sig, og saa — saa
var Øjeblikket tabt, saa havde Forholdene udviklet sig saaledes,
at enhver Indrykning var helt uudførlig*.
Man vil maaske finde Rosenkrantz^ Beklagelse noget polisk;
thi han har sikkert ikke græmmet sig over, at hans Fædreland
Norge fik Tid til at konstituere sig selvstændigt. Han har
tværtimod endog, før Kielertraktaten blev undertegnet, i sit Hjerte
været fuldt overbevist om, at det vilde gaa, som det nu var gaaet.
Men hvis man vil bebrejde den dansk-norske Regering, at den
maaske har haft en Ræv bag Øret, da den saa villig gik ind paa
at føje Carl Johans Ønsker med Hensyn til Kielertraktatens
Indhold og Redaktion, saa maa man erindre, i hvilken Grad
Stillingen var en saadan, at ethvert Middel til mulig Redning maatte
forsøges. Og politisk har man dog Lov til at drage Nytte at
Modstanderens Fejl. Jeg regner det endog til den dansk-norske
Regerings Ære, at den havde forudset, hvad der vilde komme, og
at dens Handlinger hvilede paa en bestemt, af den unge, begavede
Prins Christian Frederik anbefalet Politik, som viste sig godt
udførlig og i Virkeligheden har haft forholdsvis gode Resultater,
baade for Norge og Danmark. Jeg skal, siden jeg er ved det,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
