Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Juli—August - C. Th. Sørensen: Kielerlraktaten
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
600
Kielertrak tåten. 600
Carl Johans Mening om, at Prinsen som Medlem af
Kongehuset ikke kunde gøre sig til norsk, hviler paa den fejlagtige
Opfattelse, at Kongehuset kun var dansk, og Norge en Provins.
Der var to selvstændige Riger, hvis Kroner bares af samme
Person. Prins Christian Frederik var af den Mening, at naar
Kongen havde nedlagt den ene, saa tilhørte den fra samme Dag
ham som Tronfølger, hvor kort saa maaske end hans Herskertid
blev. Det var derfor ogsaa hans første Beslutning at lade sig
udraabe til Konge, hvad han vistnok utvivlsomt havde Ret til,
men til Lykke for ham selv og for Norge opgav han sin Ide,
proklamerede kun et Regentskab og lod Norge selv afgøre sin
Skæbne. Derved blev hans Optræden ulastelig, og selv da Norge
havde skænket ham den Krone, han ikke havde paasat sig selv,
fandt de europæiske Kommissærer intet at udsætte paa hans
Handlinger, om de end ifølge deres Instrukser maatte søge at
formaa ham til at nedlægge den igen i den norske Nations Hænder.
Naar jeg nu, efter at have betragtet Kielertraktaten,
væsentlig fra dansk Standpunkt, vil undersøge, hvad Betydning den
havde for Norge, skønner jeg ikke rettere, end at den efter
Omstændighederne ikke var ufordelagtig for dette Rige. Ikke at tale
om, at Brodden paa en Maade var tagen bort fra de tidligere
europæiske Traktater om Norge, eftersom det nu var
traktatmæssigt afgjort, at dette Rige kun kunde forenes med Sverig som
et selvstændigt, suverænt Kongerige, saa var Afgørelsen af dets
Skæbne nu lagt i Rigets egne Hænder og med den Prins som
Fører, der hidtil mere end nogen anden havde helliget sig Norges
Sag; og hvad mere var, Norges første Konstituering som
selvstændig Ståt (traktatmæssigt afgjort) var en ved selve Traktaten
given, saa at sige uafviselig Nødvendighed. Paa Grund af, at
Kongens Myndighed ophørte ved selve Traktaten, maatte en
provisorisk Regering indrettes straks. Det var en uundgaaelig
Foranstaltning. Om saa Herman Wedel havde staaet i Spidsen for Norge
i Stedet for Prins Christian, han maatte have organiseret en
midlertidig Styrelse, inden han kunde have indledet Forhandlinger med
Sverig om Foreningen.
Det havde saa meget mere været en bydende Nødvendighed,
som Sverig, hvad jeg alt har berørt, først sent lod høre fra sig,
og den Indrykning af svenske Tropper, som efter Kielertraktaten
skulde finde Sted umiddelbart efter Traktatens Underskrift —
immédiatement aprés la signature du present traité — udeblev.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
