Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Juli—August - Gerson Trier: Anarkismen. (Sluttet)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
€10
Anarkismen.
en fuldkommen Individualisme, og „derfor maatte der opstaa en
almindelig menneskelig Tro, Frihedens Fanatisme". Men denne
Frihed kan man hverken vente at faa i den liberale Retsstat eller
under Kommunismen. I den første bliver man undertrykt med
Iagttagelse af alle retslige Former. I det forrige Aarhundredes
Ståt var Menneskene afhængige af et enkelt Menneske, nu hersker
en upersonlig Hersker, Loven ... I den kommunistiske
Fremtids-stat maa Arbejderen underkaste sig et Arbejdssamfunds
Overhøjhed, i hvilket man fortsætter den skønne Drøm om en
Samfundspligt ... — Naar det ene Menneske vil bruge det andet, maa han
komme til en Forstaaelse med ham for at forøge sin Magt, men
han skal ikke være afhængig af denne Forening, kim nyde og
udnytte den. Dermed kommer man til den Sætning, at Mennesket
kun har Pligter mod sig selv1). Naar man korrigerer denne
Stimers Opfattelse af Individet ved Solidaritetsbegrebet, som
Anarkisterne opstiller som det Baand, der knytter Individerne
sammen og hindrer Egoismen i at naa ud i sine sidste
Konsekvenser, faar man saa godt som hele den moderne Anarkisme i
Spire: Individet som sin egen, absolut fri Herre, Forkastelsen af
Loven og af enhver paa Love eller anden bindende Form hvilende
Samfundsordning, Benægtelse af Majoritetens Ret overfor
Minoriteterne, som den vilde kunne ventes at gøre sig gældende i en
kommunistisk Arbejderstat.
Endelig maa som Medskaber af Anarkismen nævnes den
moderne Socialisme. Fra den har Anarkismen for en væsentli?
Del sin Kritik af det bestaaende Samfund, fra den Solidariteten.
Stirner angiver ikke, hvorledes man skal fremkalde og
indrette et Samliv, men Anarkismen gør det: Solidaritetsfølelsen vil
danne Grundlaget for Samarbejdet. Den borgerlige kapitalistiske
Samfundslære kunde ikke anvise denne Udvej, da den netop
teoretisk ligesom Anarkismen hævder Individualismen og Statens
Ikke-Indgriben i Individernes indbyrdes Forhold med den praktiske
Indskrænkning, at den individuelle Frihed kun kan nydes af den
besiddende, økonomisk uafhængige Klasse. Med sin mere eller
mindre aabenlyse Klassekamp mellem et udbyttende og et
udbyttet Samfundslag kan vort nuværende Samfund kun indirekte
som sin egen Modsætning fremkalde Solidariteten som det almene
Samfundsgrundlag. Den socialistiske Samfundsteori derimod be-
l) Wiilterslmusen. S. ISO.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
