Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Juli—August - Gerson Trier: Anarkismen. (Sluttet)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
€10
Anarkismen.
naturlige, spontane og skæbnesvangre Bevægelse været1)-. Det er
derfor kun en logisk Slutning, naar Most endog ligefrem benægter
nogen lovbestemt Udvikling. I „Freiheit" 14. April 18882) taler
han om „Overtroens forskellige Former" og siger: „Der er nu for
det første Udviklingsideen anvendt paa Kulturens Gang. Det er
en Teori, som i lange Tider i den Grad er bleven omsorgsfuldt
dyrket af de socialistiske doktrinære, at vi selv i mange Aar var
bombefast overbevist om dens Rigtighed . . . efter egen moden
Overvejelse, forekommer „Udviklingsideen* os nu kun at være et
Sidestykke til saadanne teologiske Sætninger, hvorefter der skulde gives
en „Forudbestemmelse", et „guddommeligt Forsyn", o. dslg." Efter
en Henvisning til Asien, hvor paa den ene Side uhyre Folkemasser
i den historiske Tid hverken i Henseende til Kultur eller Frihed
har gennemgaaet nogen Udvikling, medens paa den anden Side Japan
i 25 Aar har undergaaet en civilisatorisk Omdannelse, som Europa har
brugt et Par Tusinde Aar til, fortsætter han: „det er Menneskene,
ikke Forholdene, som opbygger og nedriver de sociale
Indretninger." Man kan forstaa, at fra et saadant Standpunkt kan
Anarkisterne let komme ud over den almindelige Indvending mod
Virkeliggørelsen af deres Fremtids Samfund, at det er en Utopi.
Har man gjort det af med Udviklingsideen, og er det
Abstraktioner og Ideer, som bestemmer „de menneskelige Samfunds
naturlige, spontane og skæbnesvangre Bevægelser", saa gælder det kun
om at faa den anarkisliske Ide og Begejstringen for den
tilstrækkelig udbredt, for at gennemføre den anarkistiske
Samfundstilstand og — hvad der navnlig er umuligt, hvis der til Trods for
Most og Meningsfæller alligevel skulde være en af „Idealerne"
uafhængig, lovbunden Udvikling — bevare den: „Vi bekender en ny
Tro, og saa snart denne Tro, som samtidig er Videnskaben, bliver
alle deres, som søger Sandheden, vil den faa Kød og Blod i
Virkelighedens Verden, thi den første af Historiens Love er, at
Samfundet former sig over sit Ideal3)".
VI.
Anarkismen er Læren om Anarkiet.
Anarkiet er et Samfund uden Styrelse med
fuldstændig selvstyrende (autonome) Individer, holdt
sammen af Solidaritetens Baand.
*) Bakunin, anf. V. S. 67. *) Waltershausen 182. 8) É. Reclus, Préface,
la Gonquéte du pain, X.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
